Hjørnestenen i Nokias nye kollektion

Hjørnestenen i Nokias nye kollektion

Tidligere i dag skrev vi, at Nokia ikke ville kommentere internetrygter om efterfølgeren til 7280, men det skyldes kun, at de havde en pressemeddelelse lige på trapperne. Nu er det ganske vist, 7380 er sammen med resten af L’Amour kollektionen blevet lanceret, og der er tale om en telefon til det stilbevidste puplikum.

7380 har en raderet spejloverflade og en diskret tastløs nummerskive. Der er blevet gjort noget ud af teknologien i 7380 og blandt funktionerne kan nævnes 2.0 megapixel kamera, en intuitiv voice-opkalds funktion og MP3-afspiller.

Nokia nævner i pressemeddelelsen, at 7380 er målrettet mod et puplikum, der er villige til at bruge lidt ekstra på de eksklusive ting i livet. Og til en pris lige under 5.000 kr er der da også tale om en telefon i den dyrere ende af prisskalaen. Som resten af kollektionen kommer den i butikkerne fra starten af det nye år.