HP-direktør: PalmPad kommer i starten af 2011
Det er stadig forholdsvis begrænset med udvalget af tavlecomputere, eller tablets, men det kommer formentlig snart til at ændre sig. Samsung præsenterede i starten af måneden deres Galaxy Tab, Research In Motion, der står bag den populære BlackBerry-linje af forretningsmobiler, offentliggjorde deres PlayBook tidligere på ugen, og nu melder HP sig også på banen.
PalmPad så godt som bekræftet
– Vi har allerede annonceret udvidelsen af vores fremtidige produktportefølje ud over smartphones. Vi vil have en PalmPad med webOS, som er sat til udgivelse i starten af 2011, udtalte han på et analytikermøde i tirsdags.
Research In Motions tavlecomputer PlayBook skulle også først udkomme til næste år, mens Samsungs Galaxy Tab skulle ramme butikkerne i løbet af en måneds tid.
Kilde: precentral.net