HP klar med 3 tablets i januar
Det er ikke nogen hemmelighed, at HP er på vej med en tablet. Men at de vil komme med tre meget snart, er måske lidt overraskende.
Tre tablets om to uger
10 tommer skærm og tyndere end iPad
Alle tre tablets skulle minde om hinanden og blot være adskilt af mindre forskelle i hardwaren. De skulle være tyndere end Apples iPad, veje omkring 570 gram, og have både en USB 3.0- og en Mini HDMI-port. Desuden skulle de også have både et 3-megapixelkamera på bagsiden og et 1,3-megapixelkamera på fronten. Begge med fotolampe. Endelig siges det, at skærmen skulle blive omkring 10 tommer stor.
Også med 4G
De tre PalmPads skulle som sagt blive præsenteret i næste måned, og skulle komme på det amerikanske marked med en indbygget amerikansk 4G-forbindelse i marts måned. Dette svarer godt overens med HP’s egen udmelding om, at vi skulle få et produkt med webOS at se i starten af 2011.
Vi krydser naturligvis fingre for, at vi også får modellerne at se på denne side af Atlanten med en tilsvarende 4G-forbindelse til det europæiske mobilnet.
Kilde: FoxNews.com