HP_Envy Rove_family

HP lancerer sin første mobile All-in-One pc – se pris

Med HP Envy Rove20 vier HP deres bud på, hvordan den stationære computer ikke længere nødvendigvis behøver være bundet til skrivebordet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

HP ENVY Rove20 kan ændres fra opretstående til horisontal position. Ved hjælp af multitouch-teknik kan flere brugere samtidigt interagere i for eksempel spil.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Udover at få fælles spiloplevelser, kan familie og venner forbruge multimedieindhold på den 20 tommer store IPS LED-skærm med en opløsning på 1.600 x 900 pixel.

HP oplyser, at skærmen kan prale ”af vidvinkel, rig farvegengivelse og skarpe billeder”.

Se flere billeder af HP Envy Rove20 her!

De indbyggede højtalere med Beats Audio skulle også være garant for rigtig god lyd til musik og film, hvis den kan følge den høje standard, som Beats Audio giver på for eksempel HTC One.

HP ENVY Rove20 drives af fjerdegenerations Intel Core-processorer og Intel HD-grafik.

“Kunderne efterspørger mobilitet og fleksibilitet i deres computere og mange vil gerne kunne bruge dem sammen med familien.” siger Mogens Balle, produktchef for forbrugercomputere på HP.

HP ENVY Rove20 bliver tilgængelig i Danmark i slutningen af juli til en vejledende pris fra ca. 9.990 kr.