HP sælger 8 ud af 10 PDAére
HP stod med sine iPAQ-produkter for 84 pct. af salget i første kvartal 2004
Hewlett-Packard Danmark har i løbet første kvartal 2004 solgt 21.460 iPAQ håndholdte pc’er. Med et samlet dansk salg på 25.510 PDA’er stod der altså HP iPAQ på 84 pct. af de håndholdte pc’er, der blev solgt i Danmark i perioden.
– Vi har i det forløbne år set en massiv vækst i salget af håndholdte pc’er. Hvor det samlede PDA-marked i første kvartal 2003 bestod af 9.000 solgte PDA’er, kan vi nu konstatere en tredobling af markedet med over 25.000 solgte PDA’er i dette kvartal, siger produktchef Jakob Kvist-Sørensen, HP Danmark.
– Flere og flere får øjnene op for de muligheder, der ligger i den håndholdte pc. Det er i høj grad individuelt, hvilke behov brugeren har, og med flere og flere applikationer til både privat- og erhvervsbrug er PDA’en godt på vej til at blive en uundværlig del af manges hverdag. Blandt andet har mange danskere taget iPAQ med navigationssystemet GPS til sig, siger Jakob Kvist-Sørensen.
33 pct. vækst i Europa
Også på europæisk plan er markedet i stærk vækst. Hvor der er i første kvartal 2003 samlet blev solgt 641.000 håndholdte pc’er, er salget i første kvartal 2004 opgjort til 853.000 PDA’er. Det svarer til en vækst på 33 pct. Her kan HP notere, at der for tredje kvartal i træk sælges flere iPAQ end Palm, som er den nærmeste konkurrent.