Hsdpa i gang i Korea

Operatøren SK Telecom har nu fået gang i deres hsdpa-net i Korea, og Samsung lancerer samtidig deres hsdpa-telefon SCH-W200 med tv-modtager.

Hsdpa  i gang i Korea

I Europa har blandt andet 3 i Italien, Elisa i Finland og Optimus i Portugal haft gang i deres respektive hsdpa-net. Der har dog kun været tale om at tilbyde datakort til opkobling. Samsungs SCH-W200 er derimod den første hsdpa-telefon, som er blevet tilgængelig i butikkerne.

SK Telecom lancerer deres opdaterede 3G-net under navnet 3G+, og W200 bliver den første telefon, der kan køre over dette net. Yderlige fire-fem forskellige mobiler til dette netværk vil komme i løbet af året. Det oplyser SK Telecom selv i en pressemeddelelse i forbindelse med gårsdagens lancering. Brugerne får først og fremmest glæde af en højere datahastighed, så videoopkald får bedre kvalitet, man får bedre og flere videotjenester, og endelig vil man få langt bedre muligheder til IP-baserede telefonopkald og til dataopkobling.

Telefonen SCH-W200 understøtter udover hsdpa også 2G og almindlig 3G. Netværket dækker 25 af de største byer i Korea.