HTC åbner for nem opgradering

Hidtil har man skulle oprette en bruger for at få adgang til software-opdateringer fra HTC. Nu kan det klares helt uden at skulle gennem den proces.

HTC åbner for nem opgradering

Hvis man har tidligere har villet opdatere ens HTC-model med en nyere software fra HTC’s egen hjemmeside, har man kun kunnet gøre det ved at oprette en bruger på HTC’s såkaldte e-Club. Dette er dog nu lavet om, så download og opdatering af ens telefon bliver nemmere.

Nu er det nemlig muligt at hente software-opdateringer i form af en ny ROM uden at skulle logge ind i e-Club først. Det foregår således nu gennem deres supportsider. Det eneste, man nu skal gøre for at downloade en ny software, er at indtaste serienummeret, som man finder bag batteriet på sin telefon.

HTC beholder dog stadig deres e-Club, hvor man for eksempel kan downloade eksklusive ringetoner.