HTC Desire test

HTC's version af Nexus One hedder Desire og minder på næsten alle områder om Googles mobilsatsning. Der er med andre ord tale om en fantastisk mobil med HTC's Sense-brugerflade tilføjet.

HTC Desire test

Google står bag styresystemet Android, og HTC har lavet Nexus One, der er Googles egen model og kun sælges over nettet. Den var den
første telefon, der kom med den nyeste version af Android, der kaldes 2.1. Desire kommer også med 2.1, men HTC har lagt deres egen Sense-brugerflade ovenpå. Det er en smagssag, visse foretrækker et rent Android-system, mens andre synes om Sense. Jeg synes, at Sense indeholder en del løsninger, der helt klart gør telefonen bedre. De tekniske specifikationer er meget lig Nexus One, men udvendigt adskiller Desire sig ved at have fysiske knapper til at styre telefonen. Hjem, menu, tilbage og søg findes som funktioner under egne knapper, præcis som vi er vant til på HTCs Android-telefoner. Det, der er nyt, er, at man har udskiftet den tidligere styrekugle med en knap med optisk sensor. Jeg kan forestille mig, at det er fordi, styrekugler er en følsom løsning, der let går i stykker eller fyldes med skidt. Den optiske sensor sidder altså på en knap, man også kan trykke på.

Jeg synes, at styrekuglen er lidt hurtigere, med sensoren kommer du et trin per stryg med fingeren, det går ret langsomt. På den anden side er det egentlig kun, når du hopper i tekst og i kameraet, du skal bruge den. I resten af systemet
er det fingrene, der gælder.

Når du tænder telefonen første gang, får du et lille kursus i, hvordan tastaturet på skærmen og knapperne fungerer. Derefter kan du indstille e-mail, Gmail, Exchange eller webmail via imap eller pop-konto. Efter det er det tid til at indstille sociale netværk som Facebook, Flickr og Twitter. I Sense ligger alle disse pænt i selve systemet. Det gør, at det er let at komme i gang og

maile, dele billeder eller opdatere statusser på Facebook, hvis du morer dig med sådan noget. Det gør jeg, og måske er det netop disse
funktioner, der imponerer mig mest med deres enkelhed og flotte integrering.

Når du er i gang og har synkroniseret dine kontakter fra eksempelvis Gmail, lægger telefonen automatisk disse sammen med billeder fra dine venner på Facebook. Og netop adressebogen er rigtig god i Desire. Går du ind under en kontakt, får du al adresseinformation på en fane, der ligger i underkanten. Under næste fane samles alle SMS-konversationer med personen og derefter e-mailkommunikationen mellem jer. Under næste fane ligger de statusopdateringer, personen har foretaget på eksempelvis Facebook og Twitter. Til sidst finder du alle billeder fra denne person samlet, og det fungerer kanon godt. Her får jeg webalbum fra Facebook og Flickr. Og selvom alle billeder ligger på nettet, og jeg ser på den online, får jeg fornemmelsen af, at de ligger på min telefon. Det er fuldkommen som at bladre i et af mine egne fotoalbums i telefonen, i hvert fald med Wi-Fi, men også via 3G-nettet er det rigtig fint. Vælger du at ringe til kontakten, gemmes
også samtalehistorikken. Lyden er god, og det kører fremragende med bluetoothhandsfree. Apropos Bluetooth, understøttes det nu også
at sende filer fra telefonen under tredjepartsprogram. Det er bare at sende løs.

Fortsætter vi med billeder, kan vi se lidt på kameraet. Kameraet tager udmærkede billeder. Men ikke så gode, som jeg havde håbet, og især ikke indendørs med fotolampen. Farverne er ikke så gode, og lampen er ikke helt nok. Udendørs går det bedre. Lysbedømmelsen er god og farverne helt okay. Videooptagelsen efterlader også en del tilbage at ønske, det bliver lidt dystert og helt klart bedre i Sony Ericsson X10, der også har et kamera med 8 megapixel. Får du billeder, du er tilfreds med, er det bare at trykke del og sende dem til Facebook eller Flickr. Desire fjerner egentlig behovet for programmer fra Android-butikken til at klare disse tjenester, det er helt integreret i telefonen. Billedgalleriet virker rigtig godt i den færdige version. Du kan søge rundt ved at gribe i kanten, og når du kører gennem billederne, ser du dem hele tiden samt hvilken dato, du har taget dem. Du kan også lægge en widget på startskærmen, der lader dig bladre mellem billeder
ved at trække dem fra en bunke med fingrene, som med kort i et kortspil. En flot løsning. Musikafspilleren sorterer efter artist, album,
spillelister, alle sange, genrer og komponister. Jeg bruger Salling Media Sync for at overføre spillelister fra iTunes, så al information inklusiv albumbilleder kommer med. Til videoafspilleren siges det, at der kommer en divx-opdatering fra HTC, men det er endnu ikke bekræftet. Jeg overfører en bunke film i mp4-format, og der er ingen problemer med at afspille dem – det ser rigtig godt ud på den store skærm.

HTC Sense giver dig en startskærm med en lille menu i bunden, hvor du kan komme direkte til samtalemenuen, åbne menu med alle programmer eller tilføje nye genveje eller widgets. Der er syv startskærme, som du bevæger dig imellem ved at stryge sidelæns. Du kan også holde hjem-knappen nede for at få en komplet oversigt over skærmene. Så lægger alle syv skærme sig som en blomst med en i midten og kronblade rundt omkring, som du kan pege direkte på i stedet for at stryge sidelæns. Der er også forskellige temaer for startskærmen, som du kan vælge imellem. Du kan indstille en startskærmopsætning til fritid og en til arbejdet. Når du skifter, udskiftes alle programmer og widgets til den aktuelle visning. Måske mindre Facebook og mere kalender, når du træder ind på kontoret.

Som du måske har bemærket, er der meget fokus på sociale tjenester og hurtig kommunikation via chat eller SMS. Når det gælder opkoblingen, er der lissom ikke mere tilbage at ønske. Med Wi-Fi går alt så hurtigt, som man kan ønske sig. Webbrowseren virker forbedret, og der er ingen problemer med at surfe på almindelige fuldstore websider. Det går ikke lige så hurtigt som på computeren,
du må stadig vente lidt, men siden loader, men derefter tilpasses siden perfekt. Klikker du på tekster, du vil læse, tilpasses de til skærmen,
og den følger godt med, når du navigerer rundt på siden med fingeren.

Desire understøtter også multitouch – at bruge flere fingre til at tilpasse siden – fuldt ud. Det lader dig zoome ind og ud på websider, i gallerier, og når du læser tekster, ved at knibe med to fingre over skærmen. Det fungerer også i Google Earth, hvor du zoomer ind på jordkloden med to fingre. Netop dette program fungerer utrolig godt, takket være den hurtige processor. Du får også understøttelse af Exchangemail i e-mailen. Din Gmail havner i et program, mens andre postkonti havner i det program,  der hedder netop E-mail. En flot løsning i email-programmet er, at bilag sorteres i en egen fane i en liste. Ligger der eksempelvis et Word-dokument, er det bare at klikke på
det, så får du det frem i et vindue og kan læse teksten. Vil du redigere i det, skal du bruge et separat program, men jeg synes, det er rigtig
fedt at kunne få teksten frem direkte i mailprogrammet uden ventetid.

Udover knapperne er der andre forskelle i HTC Sense, der gør, at Desire adskiller sig fra Nexus. Jeg har testet begge telefoner, og i hastighed kan jeg ikke mærke nogen forskel. Vælger du Nexus, vil du sikkert hurtigere få opdateringer af Android-systemet, eftersom
det kommer til at tage lidt tid for HTC at omarbejde det til deres Sense. Men de vigtigste forskelle i dag, synes jeg, er den supergode integrering med kontakter og fotos fra Facebook og Flickr, som jeg har nævnt. En anden ting er Friend Stream, der kommer med Sense. Det er også en måde til at holde styr på det, dine kontakter laver. Der får du statusopdateringer, nye fotos og nye links, som dine venner har lagt op på forskellige sociale netværk som Facebook, Flickr og Twitter. Det minder om Sony Ericssons Timescape. Sony Ericsson har gjort lidt mere ud af grafikken og fået flere funktioner med, som eksempelvis mail. Jeg synes, det er mere lækkert i X10, men det er også fedt i HTCs version. En forskel i hardware er også, at du får FM-radio i Desire. Med et par høretelefoner sat i som antenne, kan du altså lytte til radio, uden at gøre det over nettet. Fornemmelsen er, at Desire, præcis som Nexus One, er en rigtig hurtig telefon. Download og installationer går hurtigt, du må sjældent vente. Måske er kameraet lidt langsomt, og jeg savner en separat kameraknap på siden af telefonen. Sensorknappen er måske heller ikke helt perfekt, men hellere en fungerende sensor end en styrekugle, der går i stykker.

For

  • Kontaktlisten
  • Hurtigheden
  • Integrationen med Facebook og Flickr

Imod

  • Ingen kameraknap
  • Styresensoren lidt langsom

Karakter:
Telefoni og data: 10
System og programmer: 9
Brugeroplevelse: 9
Materiale og kvalitet: 8
Multimedie: 9
Total: 90%