HTC-direktør: En million solgte eksemplarer af Magic inden for 1-2 måneder

På trods af det stadigt ustabile finansielle klima er HTC ikke tøvende i udmeldingen. De er sikre på, de kommer til at sælge en million eksemplarer af deres nye Magic inden for blot 1-2 måneder.

HTC-direktør: En million solgte eksemplarer af Magic inden for 1-2 måneder

Den finansielle krise har også gjort sit indtog på mobilmarkedet, men den taiwanske producent af smartphones HTC, er en af de få større producenter, der endnu ikke er mærkbart præget af krisen. Og det regner de tilsyneladende med heller ikke at blive fremover.

HTC’s øverste direktør Peter Chou har nemlig udtalt til den kinesiske avis Commercial Times, at han anslår, at der vil blive solgt en millioner eksemplarer af HTC’s nyeste Android-model Magic inden for de næste en til to måneder.

Modellen ramte de første markeder i maj, og er også allerede på gaden her i Danmark. Til sammenligning tog det HTC cirka seks måneder at sælge en million eksemplarer af modellen G1, der var deres første Android-mobil.

Kilde: Unwired View