HTC fortsætter fremgangen

HTC har netop offentliggjort regnskabstal for november måned. Og de viser med al tydelighed, at de fortsætter deres fremgang med fortjeneste på 3 milliarder kroner.

HTC fortsætter fremgangen

Den globale finanskrise er over os, men det ser ikke ud til at genere HTC. De har nemlig netop offentliggjort regnskabstal for november måned, og det ser, som det plejer, rigtig godt ud. Sidste måned kunne HTC således præstere en fortjeneste på 3 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 10,8 procent i forhold til oktober og hele 22,1 procent mere end november sidste år.

De vigtigste modeller for HTC’s salg i november var ikke overraskende HTC Touch Diamond og HTC T-Mobile G1. Specielt Touch Diamond har været medvirkende til, at HTC også kunne rapportere, at deres samlede indtægter for de første 11 måneder i år er på over 23 milliarder kroner, hvilket er en forbedring på hele 29,6 procent i forhold til i fjor.

HTC’s aktier steg 5,6 procent efter udmeldingen om den gode indtjening.