HTC forventer at sælge 600.000 Android-mobiler i år

Med modellen G1, der bruger Googles nye styresystem Android, har Windows-eksperterne fra HTC bevæget sig ind på et helt nyt område. På trods af det, forventer de at se et salg på over end halv million modeller alene i år.

HTC forventer at sælge 600.000 Android-mobiler i år

Med den nye G1, der ikke blot er HTC’s først model med Googles nye mobile styresystem Android, men også den første mobil med Android i verden, har HTC for første gang bevæget sig væk fra deres foretrukne styresystem Windows Mobile. Tilsyneladende føler de sig dog sikre på, at modellen nok skal blive populær alligevel.

Modellen er netop blevet sat til salg i USA, men HTC’s direktør Peter Chou regner allerede nu med, at der vil blive solgt ikke mindre end 600.000 eksemplarer af G1. Tidligere har det været fremme, at ikke mindre end 1,5 millioner eksemplarer allerede skulle være forudbestilt. Dette tal er dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold. Ligegyldigt om det ender med 1,5 millioner eller 600.000 solgte eksemplarer af G1 inden vi når 2009, må salget dog betegnes som en succes, og vi håber også på snart at se en Android-mobil ramme det danske marked.