HTC G1: Nytænkning i gammel indpakning

En helt ny telefon, med et helt nyt indhold ingen anden mobil tidligere har haft. Jeg har masser at sige om Google-mobilen og det faktum, at den kan ryste hele mobilbranchen. Android er altså styresystemet, der sidder i den her Google-mobil og mange kommende. Samsung kommer også med Android-mobiler. Det samme gælder LG og fem andre yderligere producenter, der er med i samarbejdet, udover altså HTC, der har lavet den telefon, som vi ser på nu.

Nyt, men ikke svært

Eftersom Android, styresystemet i G1, er helt nyt, adskiller det sig også fra det, du er vant til fra tidligere. Det betyder dog ikke, at det er svært at lære. I stedet har Google opfundet et system, der har et fåtal grundlæggende principper og en hel del smarte løsninger, der giver godt overblik, selvom skærmen ikke er den største.

Programmerne, der er i din G1, eller måske mere sandsynligt i alle de kommende Android-mobiler, samles i en lille kasse i siden af skærmen. Den kan du klikke frem for at se ikoner for alle programmer og indstillinger på telefonen. Programmer, du bruger ofte, kan få genveje direkte på skrivebordet, så de blive lettere at finde hurtigt. Man holder fingeren på et ikon i ikon-kassen og slipper det herefter på skrivebordet, hvor man vil have det, for at oprette genvejen. Der er desuden tre forskellige startskærme, så du slipper for at andet end ikoner til favoritprogrammerne. Til højre (du stryger med fingeren for at skifte startskærm) er der en skærm med søgefelt direkte til Google, og til venstre er der en tom startskærm, du selv kan fylde med ikoner. Midterskærmen har desuden et par ikoner på forhånd og et ur.

Android Market

Programmer til sin Android-mobil finder man i Android Market, der er Googles svar på Apples Appstore, som stort set alle producenter lader til at kopiere. I Market er alle programmerne gratis, mens vi tester, men det skal laves sådan, at programudviklere kan tage penge for sine programmer. Måske vil det betyde, at også udbuddet bliver bedre, for i dag er der ikke særlig mange af programmerne, man genkender. Få af de store aktører har fundet vej hertil.

Programmerne er ofte tilpasset USA og det er sjældent, man støder på noget, der føles relevant for det danske marked. Det føles som om, programmerne i Market ofte er udviklet, fordi udvikleren selv var interesseret i at teste og ikke for at opfylde noget særligt behov. Det er heller ikke almindeligt med programmer, der udnytter telefonens specielle funktioner som positionen eller de sensorer, der er. Vi håber på større udbud, når programudviklerne får betaling. At flere producenter kommer med Android-mobiler i flere lande, vil jo også hjælpe.

Jeg nævnte, at telefonen har sensorer, men til forskel fra andre telefoner med samme accelerometer, bruges den ikke så ofte. Skærmbilledet skifter for eksempel ikke retning, hvis du vender telefonen. Det styres i stedet af tastaturets position. Når skærmen skjuler tastaturet, bliver skærmbilledet stående, og når tastaturet kommer frem, bliver billedet liggende. Det, man mest reagerer på i denne sammenhæng, er, at man ikke kan skrive på skærmen uden tastaturet. Det her er noget, Google har talt om at ordne, at supplere med et skærmtastatur, og det burde helt klart få høj prioritet – og det kommer med opfølgeren fra HTC, som de kalder Magic. Læs mere om den på vores premiere sider.

Google Maps selvfølgelig

For at navigere med G1 er det naturligvis Googles egne Maps, der gælder, og det har aldrig været lige så godt til GPS-mobiler sammenlignet med rigtig GPS-software. Grunden er, at Google Maps ikke tilbyder køreinstruktioner sving for sving, men at man selv skal klikke sig frem trin for trin. Eftersom det ikke ligefrem er bilvenligt, har det aldrig været særlig brugbart, og der er G1 ingen undtagelse. Det er der heller ikke, når vi prøver at downloade nogle bedre programmer til navigation fra Android Market. Der er udviklere, der har lavet fuldt fungerende programmer. Andnav er et eksempel, men Googles regler for, hvordan udviklere må udnytte Google Maps i Android, tillader ikke navigation trin for trin.

Når man tænder telefonen, er den indbyggede GPS inaktiv, hvilket indebærer, at position i for eksempel Google Maps kun baseres på den omtrentlige position, som mobilnettets master kan give. Geotaggningen på billederne er heller ikke aktiv, og det er et spørgsmål om at spare batteri, det finder man ud af, når man aktiverer disse funktioner. Aktiveringen af GPS klares næsten automatisk, når et program eller funktion skal bruge den. På den måde kan man mærke, at Android er meget gennemtænkt. Man behøver aldrig fare vild i menuer og indstillinger. Og det selvom jeg ofte har mange ting i gang samtidig.

Gem ruter med My Track

Mens vi tester G1, lancerer Google selv programmet My Track, der viser sig at være en udmærket måde til at vise, hvad GPSen virkelig dur til. Præcis som det vellykkede program Sportstracker i Nokias smarte mobiler, viser My Track i G1 de ture, du løber, cykler eller går. Ja, du kan selvfølgelig røre dig på en hvilken som helst måde. Det fine er, at du bagefter, og under turen, kan få diagrammer, aktuel status og anden information direkte i kort og tabeller. Når turen er færdig, kan du sende den som et link til vennerne, der så kan se, hvordan du har bevæget dig på et kort i Google Maps.

Kontakter og kalender lider

Man mærker, at Google står bag Android, men det er alligevel ikke så åbenlyst synligt i systemet, som jeg havde ventet. Man skal angive sin Google-konto for overhovedet at kunne starte telefonen op, men derefter kan man angive mailkonto uden at bruge Googles egen Gmail. Opsætningen undrer mig en del, for da jeg ledte efter min Gmail-konto under det oplagte ikon, Mail, er der tomt, og Gmail har i stedet fået sit eget ikon.

Kontakter og kalender lider mere under den eksklusive kobling til Google. Man kan altså ikke synkronisere telefonen til for eksempel Outlook i computeren. I stedet er man afhængig af kontakterne, der er gemt i Gmail, og har man ikke sin kontaktliste der, skal man ganske enkelt importere oplysningerne til Gmail. Det samme gælder kalenderen, hvor man er henvist til Google Kalender. Det går ganske vist let at synkronisere med webtjenesterne, men det havde været rart med valgfrihed.

Dårligt kamera

Man kan kalde G1 meget, men ikke en kameramobil. Kameraet er på 3,2 megapixel, men det er næsten som om, dets specifikationer gør alt, hvad de kan, for at ødelægge billedoplevelsen så meget som muligt. Autofokussen i kameraet gør, at det bliver ulidelig langsomt. Når man trykker på kameraknappen, begynder motivet, der vises på skærmen, at svaje i takt med, at kameraet forsøger at finde fokus. Fra at man trykker på knappen til billedet tages, går der 4-5 sekunder, afhængigt af hvor hurtigt kameraet finder fokus. Det er med andre ord fundamentalt at undgå bevægelige motiver og samtidig selv stå helt stille, når man skal tage et billede.

På kamerasiden imponerer G1 altså ikke, og selvom mediefunktionerne virker nedprioriterede, er der en ret god musikafspiller. Som alle andre programmer er den godt integreret i systemet, og derfor vises ikon og aktuel sang i topmenuen, uanset hvor i telefonens menuer og funktioner du befinder dig. Betjeningen af spillelister er dog begrænset, og der skal meget klikken til for at oprette en ny spilleliste og finde sangene, der skal med. En automatisk spilleliste for seneste tilføjede sange er der dog, og man kan finde sangene ved at bladre blandt titler, artister eller album. Pladecoveret vises, når man spiller sangen eller bladrer i tilgængelige sange. Musikbutikken, som Amazon har lavet til G1, fungerer dog ikke og er ikke engang med i telefonen, eftersom Amazon på nuværende tidspunkt kun sælger musikken i USA.

Detaljemangler

HTC har godt nok oppet sig en del med de nye modeller, de har lanceret det sidste halve år, men den G1, som HTC har lavet, hører virkelig ikke til den nye generation. Telefonkonstruktionen føles mere mekanisk og omstændelig end smidig og eksklusiv. Fornemmelsen i detaljer er langt fra optimal og eksempler på det er klappen til hukommelseskortet, der helt løsner sig, når vi skal tage hukommelseskortet ud første gang. Det er ganske vist sådan en klap, som man kan trykke på plads igen, men det er ikke så tillidsvækkende.

På den udvendige front er telefonen ret klumpet. Men årsagen er, at den har det meste, inklusiv et tastatur. Det, synes jeg, er lidt svært at skrive på. Dels er belysningen for svag, så det kan være svært at finde de rigtige taster, når det er lidt mørkt. Derudover irriteres jeg en del over den store klump med blandt andet menuknappen, der havner til højre for tastaturet. Det gør, at det er meget svært at komme til med den højre hånd, og når man trods det skriver, får man let lidt krampe i hånden. Ergonomien er heller ikke særlig god. Kollegaer, der har prøvet den, har dog lettere ved det, så det kan være en personlig ting. Man må strække sig hen over klumpen, og det betyder jo, at det er meget svært at få en afslappet skrivestilling, det har jeg fået medhold i fra flere, der har prøvet. Tastaturet er på tysk (det er en version fra T-Mobile vi har fået fat i, den sælges jo desværre ikke herhjemme), hvilket man kan forklare med, at T-Mobile, der sælger telefonen til sine kunder, kommer fra netop Tyskland og sælger telefonen til blandt andet Tyskland, USA og Storbritannien. Det tyske tastatur betyder, at der er ä og ö. Det ligger som andet-valg på tasten, så man får bogstaverne frem ved at holde alt-tasten nede samtidig. Andre specialbogstaver får man frem ved at holde for eksempel a-tasten nede og vælge blandt alternativerne, der kommer frem på skærmen. Klik på det rette bogstav eller brug styrekuglen til at vælge, så kommer det frem. En anden ulempe ved det tyske tastatur er, at layoutet ikke er helt, som vi er vant til. Z og Y har for eksempel andre placeringer, så det skal man lige vænne sig til.

Enestående multitasker

Selve systemet i telefonen er det mest positive, nu når vi har set på selve hardwaren. En af de absolut smarteste detaljer i Android er den lille menulinje, der ligger i toppen af skærmen. Der vises ikoner til påmindelser og andre ting, man vil vide. Aktive programmer, indkomne beskeder og helt enkelt en god mulighed for at se, hvad telefonen har gang i. Det her er en markant forskel i forhold til for eksempel iPhone. Jeg har nogle gange haft svært ved at argumentere for, at det er dårligt, at iPhone mangler det, der kaldes multitasking, altså at man kan lave flere ting samtidig.

I G1 bliver det hurtigt fuldkommen klart, at den er enestående til det. I iPhone kan man lytte til musik samtidig med, at man surfer, og telefonen i baggrunden tjekker efter nye beskeder. Mange klarer sig givetvis udmærket med det.

I G1 har jeg personligt webradio i gang i form af programmet Last.fm, samtidig med at jeg er logget ind på en række forskellige chattjenester. Samtidig kan jeg have en anden favorittjeneste i gang, My Tracks, der tegner min færden ind på et kort. At lade telefonen kunne så meget på én gang er ikke unik for Google-mobilen, men det fungerer betydeligt bedre, end jeg har oplevet i nogen anden telefon. Ikke blot, at styresystemet svarer hurtigt, men at man også bibeholder overblikket og let kan se aktuelle hændelser og aktive programmer.

Menulinjen i toppen, som jeg nævnte, er nøglen til at gøre det hele enkelt og overskueligt. Når man ikke klikker på den, viser den ikoner for både programmer, der er aktive og vil have din opmærksomhed, og aktiviteter som nye indkomne beskeder.

Næsten som Chrome

Webbrowseren er ikke Googles nyligt lancerede Chrome, der findes til computere, men de to har en del tilfælles. Den viser både mobiltilpassede og store websider. Den slags mister man altså ikke. Youtube derimod findes der et program til, så man kan se film derfra i sin G1-mobil. Man stryger med fingeren for at navigere sig rundt på en større side eller for del for at scrolle på såvel store og små sider. At zoome ind gør man ved hjælp af plus- og minus-knapper, der toner frem over websiden, så snart man rører skærmen med en finger.

To fingre til at zoome ind og ud med som på Apples iPhone kan man ikke bruge. Til sammenligning med konkurrenterne er det bestående indtryk dog, at G1 kan utrolig meget. Android som system lader til at være et udmærket udgangspunkt for videreudvikling og vil helt sikkert få succes. HTC skal dog anstrenge sig mere end det her. Hoveddelen af de karakterer, G1 fortjener, er takket være Android, og HTCs indblanding har mest negativ effekt.

Sådan køber du den

Men hvordan får man så fingre i den her mobil, som jo altså ikke kan købes gennem en dansk operatør endnu? Vi kender flere, der har købt ulåste G1’er via eBay. Sælgeren har typisk brugt en dummy Gmail account for at låse telefonen op – den kan du fjerne ved at nulstille til fabriksinstillinger. Herefter starter du blot på ny, hvor du lige skal indtaste din mobiludbyders APN (access point name). APN-menuen kommer frem ved at trykke Menu i opstartsproceduren. Kontakt din udbyder, hvis du ikke kender din operatør APN, men prøv med ‘internet’.

G1 koster typisk mellem 500-550 dollar (cirka 3.000-3.300 kroner) og alt efter, hvor du køber den, skal du forvente at betale 700-800 kroner ekstra i told. Det vil sige cirka 4.000 kroner alt i alt.

Spørgsmål og svar

Let at komme i gang med Android?

Ja, det føles meget enkelt at lære. Selvom styresystemet er helt nyt, eller måske netop derfor, er det meget velkommen og indeholder flere smarte tricks, som man hurtigt finder.

Kan telefonen bruges med én hånd?

En ulempe er, at al skrivning udover tal foregår via tastaturet, og så er det uden tvivl to hænder, der gælder. Skal man ikke skrive noget, kan man godt nå rundt om telefonen med en hånd, men G1 er klodset.

Hvor godt fungerer tastaturet?

Der er en risiko for, at det føles lidt svært at nå for den højre hånd, eftersom stykket med knapper under skærmen er i vejen. Derudover er lyset lidt for svagt, når det er mørkt. De tyske ä og ö findes som taster. Bogstaverne æ, ø og å får man frem ved at holde a-tasten nede og vælge blandt mulighederne.

Alternativerne

Xperia X1 fra Sony Ericsson og HTC Touch Pro har samme producent som G1. Det bedste match lader G1 dog til at få fra kommende Android-mobiler, blandt andet fra HTC, når de har fået slebet flere af skavankerne i hardwaren til.

Stikprøve ydeevne

SP Mark-test: Målingen kunne ikke foretages på G1, så vi kan ikke fremvise et resultat.

Kommentar: Ingen tvivl her; G1 kan lave en masse ting samtidig. Den føles virkelig rigtig hurtig. (Tommelfinger op)

Stikprøve batteri

Producenten oplyser: 5 timer, 50 minutter

Batteriets taletid for os: 5 timer 17 minutter

Kommentar: Med tanke på, at det er en 3G-mobil med mange flotte funktioner, så er denne batteritid intet at skamme sig over. (Tommelfinger op)