HTC vil stå bag Google Nexus 7 med Android 8.0
Vi troede jo alle sammen, at Google ville sende en ny tablet på gaden i 2016, men det gjorde de som bekendt ikke. De seneste rygter taler nu om Nexus 7 (2017), og det fordi Google er kommet med tre kodenavne på produkter.
De to af dem dækker over Pixel 2 og Pixel 2 XL, og de fleste forventer, at det tredje handler om Nexus 7 (2017).
Se også: Test af de bedste tablets
Derfor kom Nexus ikke i 2016
Hvorfor kom der så aldrig en tablet i 2016? Mange gætter på, at det skyldes, at Google og Huawei ikke kunne komme frem til en aftale, som begge parter ville være med til. Det var nemlig Huawei, der skulle have produceret tabletten, men Google nægtede kineserne at sætte deres navn på den. Det forbud var Huawei ikke vilde med, og samarbejdet blev afbrudt.
I stedet siger rygterne, at Google har startet forhandlinger med HTC, der også har været med til at producere Googles nyeste telefoner, Pixel og Pixel XL. Derfor virker disse rygter også troværdige.
Skulle de desuden være sande, er det sandsynligt, at Nexus 7 kommer samtidig med de to kommende telefoner Pixel 2 og Pixel 2 XL.
Se også: Bedste tastatur til tablets
Andromeda OS eller Android 8.0?
Der går rygter om, at den kommende Google-tablet slet ikke skal have Android som styresystem, men derimod Andromeda OS. Andromeda skulle være noget nyt og en form for kombination mellem Android OS og Chromebook OS.
Desværre lader dette hybridsystem til at være en and. Hiroshi Lockheimer fra Google har i hvert fald udtalt, at Android og Chromebook-systemet aldrig vil bliver parret. Så det bliver formentlig Android, der kommer til at styre Nexus 7 (2017), og da Google er i fuld gang med at udvikle den næste generation af systemet – Android 8.0, bliver det formentlig den version, vi kommer til at se i Nexus 7.
Se også: Bedste tablets
Snapdragon 835 i Nexus 8
Det vil i hvert fald være til tablettens fordel at få det helt nye system. På den gode side er der rygter, der taler om, at Nexus 7 (2017) får Qualcomms Snapdragon 835 processor sammen med 6 GB ram.
Se også: Nyheder om tablets