HTC Hero klar i brun i dag

Opdateret 4. august, kl. 11:53: HTC Hero kan fra og med i dag også købes i brun og ikke kun i Apple-hvid hos Proshop og Telmore.

HTC Hero klar i brun i dag

Er du træt af Apple-hvide telefoner, men ønsker at få fingre i den nye HTC Hero, så er der nu godt nyt. Fra og med i dag er det nemlig muligt at købe HTC Hero i brun hos webforhandleren ProShop.

3.750 kroner

På Proshops website står der, at leveringsdatoen endnu ikke er bekræftet, men Mikael Kolding, Proshops marketingkoordinator forklarer til Mobil, at de har den på lager allerede nu. ProShop sælger i øvrigt også den hvide model allerede nu.

Begge modeller koster 3.750 kroner uden abonnement plus leveringsgebyr.

Engelsk men dansk

Både den hvide og den brune model er med engelsk styresystem, men ordbogen er med dansk T9.

Opdateret 4. august, kl. 11:53:

Telmore oplyser nu ligeledes, at de er klar med HTC Hero i hvid og brun. Prisen hos dem lander på 4.093 kroner inklusiv abonnement.