HTC i gang med eget styresystem til det kinesiske marked
Hvis der er et sted i verden, hvor man burde kunne få en vis volumen, når det gælder salg af smartphones, så er det Kina.
Sådan ser HTC ud til at tænke, når de tilsyneladende skulle være i gang med deres eget OS til det kinesiske marked.
Det er den amerikanske avis The Wall Street Journal, der bringer rygterne for dagen om den hårdt pressede smartphone-producent.
Avisen citerer en række kilder med kendskab til projektet.
Læs mere om HTC One her
Selveste HTC’ bestyrelsesformand, Cher Wang, skulle være involveret direkte i projektet, hvilket viser alvoren i det fra HTC’ side.
HTC skulle angiveligt være klar med styresystemet inden årets udgang.
Der er ikke rigtig nogen egentlig informationer om HTC’ nye styresystem, men det er formentlig dybt integreret med en række af de mest populære kinesiske apps, for eksempel Weibo, den kinesiske pendant til Facebook og Twitter.