HTC inviterer til pressemøde 19. september

Ikke kun Apple valgte at bruge tirsdag aften på at sende invitationer af sted mod pressen. 19. september præsenterer HTC deres nyeste sager.

HTC inviterer til pressemøde 19. september

Årets niende måned fortsætter med at blive vildere og vildere.

Onsdag eftermiddag går det løs med Nokia World og de kommende Windows Phone-nyheder fra den front. Motorola har også også noget i støbeskeen i de kommende dage.

12. september er Apple klar med en af årets helt store pressevents, når vi forhåbentlig får iPhone 5 at se i levende live, og nu melder HTC sig også under lanceringsfanerne. I hvert fald har de inviteret til pressemøde 19. september.

Vi ved ednnu ikke ret meget om HTCs presseevent, emn mon ikke vi får den nye Windows Phone 8 at se sammen med noget, der kunne være en kommende tabletsatning.

Enhederne, der spekuleres i i forhold til Windows Phone 8, hedder indtil videre HTC Zenith, HTC Rio og HTC Accord – sidstnævnte omtalte vi så sent som i eftermiddags.

Hvad ‘Join HTC to see what’s next’ nøjagtigt betyder, det må vi vente med at se til senere på måneden, men byder lejligheden sig, så tager vi selvfølgelig gerne selv turen til New York for at give jer alt det bedste fra HTCs event.