HTC kommer med PlayStation-mobiler i år
Kilder til hjemmesiden Pocket-lint har bekræftet, at HTC bliver et af de første selskaber foruden Sony, der får lov til at blive PlayStation-certificeret og dermed kan producere såkaldte PlayStation-mobiler. PlayStation-certificerede produkter kan få adgang til originale PlayStation 1-spil, herunder det særdeles underholdende Crash Bandicoot.
Aftalen betyder altså, at HTC-ejere snart vil kunne spille PlayStation-certificerede spil på deres mobil og tablet. Certificeringen vil formentlig kun gælde nye produkter, men vi kan kun endnu kun gætte os til detaljerne.
HTC har i forvejen adskille aftaler med forskellige firmaer, bl.a. Beats Audio til særlig lydbehandling i udvalgte mobiler, og en aftale med Sony kan altså hjælpe med til at give HTC et skub fremad på spillefronten.
Det forventes, at samarbejdet vil blive annonceret senere i år – formentlig på Mobile World Congress i Barcelona. Ifølge Pocket-lints kilder vil lanceringen af de kommende spilleprodukter ske i løbet af anden halvdel af 2012.