HTC laver Windows Phone-version af One M8
HTC One M8 Windows Phone:
I forbindelse med, at HTC lancerede deres topmodel One M8 tidligere i år, var der rygter om, at en variant af telefonen var på vej med Windows Phone som styresystem i stedet for Android.
Siden da har der dog været stille på Windows Phone-fronten for HTC, og ud over et par Windows Phone-telefoner af relativt ukendte producenter, har det hidtil mest været Microsoft selv, der er kommet med nye telefoner med systemet.
Nu lader det til, at Windows Phone-platformen kan få et, efter beskeden om at Microsoft dropper den tilsyneladende lovende og innovative McLaren-telefon, tiltrængt tilskud til produktudbuddet, ved at HTC One M8 endelig ser ud til at blive virkelighed for Windows Phone.
I hvert fald hvis man skal tro Winrumors-grundlæggeren Tom Warren, der i et Twitter-indlæg hævder, at HTC arbejder på en variant af mobilen til Windows Phone, tiltænkt lancering senere i år.
Billig mobilabonnement? Se bedste pris
HTC One M8 er i Android-versionen udrustet med en 5-tommer skærm med 1920 x 1080 pixel opløsning, 2 GB arbejdshukommelse, en Snapdragon 801-systemchip med en quad core-processor på 2,3 GHz, dobbelte kameraer på bagsiden samt et frontkamera på 5 megapixel.
Til Android-varianten af telefonen er der desuden officielt tilbehør i form af det smarte cover Dotview, hvilket med den kommende Update 1-version af Windows Phone 8.1 kunne komme i en fremtidig variant til Windows Phone-varianten af HTC One M8.