HTC mærker Android-kampens hede – snart klar med ny Android-mobil
HTC var hurtigt ude af starthullerne med at lancere en mobil med Android for knap et år siden. De havde endda to mobiler på markedet, før Samsung meldte sig på banen som den næste Android-producent. Men nu ser kampen om Android-markedet ud til rigtig at spidse til.
LG, Motorola og kinesiske Huawei har nemlig alle netop lanceret deres Android-mobiler, der skulle komme på markedet inden nytår. Og det vil øge konkurrencen på Android-fronten betragteligt.
Finansvirksomheden Credit Suisse har dog foreløbig holdt en neutral vurdering af HTC’s aktier, og det ser da heller ikke ud til, at HTC bare lader stå til. De skulle nemlig være på vej med en ny Google-mobil med kodenavnet Passion, som skulle komme senere på året.
Kilde: DigiTimes