HTC mere end fordobler salget

HTC har nu offentliggjort deres salg for maj måned, og som sædvanligt imponerer de. Salget er mere end fordoblet på et år.

HTC mere end fordobler salget

Der var engang, hvor HTC var en ukendt producent, der lavede smartphones og lommecomputere for operatører og større producenter. Den tid er dog slut nu, hvor HTC ifølge den seneste opgørelse fra analysebureauet Gartner er verdens syvende største mobilproducent foran blandt andre Motorola og Sony Ericsson.

Mere end fordoblet på et år

HTC ser dog langtfra ud til at være stoppet med at vokse. De har nu offentliggjort deres salg for maj måned i år, hvilket endte på 7,2 milliarder kroner.

Det er næsten fem procent mere end salget i april måned i år, der endte på 6,9 milliarder kroner. Samtidig er det mere end en fordobling i forhold til salget i maj måned i fjor, der endte på 3,3 milliarder kroner.

Hvis HTC fortsætter denne vækst, er der næppe nogen tvivl om, at de nærmer sig top-5 over verdens største mobilproducenter med hastige skridt.

Kilde: Reuters