HTC Omega fanget på billede
Ifølge ubekræftede oplysninger har Omega en skærm på 3,7 eller 3,8 tommer, og den er af typen Super LCD. Processoren oplyses at have en hastighed på 1,5 GHz, men der er sandsynligvis ikke tale om en dual core-processor.
Omega er med andre ord ikke en særligt avanceret mobil, men derimod et produkt, der højst sandsynligt skal befinde sig i mellemklassen. Ifølge Pocketnow.com er telefonen også udstyret med et fremadrettet kamera til videosamtaler.
Hvis nye rygter stemmer, vil HTC også præsentere en større model med 4,5 tommer under navnet Eternity. Tidligere oplysninger har gået på både en større og mindre model, men da har modelnavnene ikke været på plads.