HTC oplever fremgang – men straffes af aktiemarkedet
Det er ved at være mange kvartaler siden, at HTC kunne vise et kvartalsregnskab frem, der ikke pegede i den forkerte retning. Men det kan de nu, afslører det regnskab, de netop har præsenteret for seneste kvartal.
HTC har således omsat for 47,9 milliarder taiwanske dollars i seneste kvartal – til sammenligning er det en fremgang fra 43 milliarder taiwanske dollar i samme periode for et år tilbage.
Overskuddet i danske kroner landede på det, der svarer til knap 92 millioner kroner. Bloomberg News skriver, at det faktisk er dobbelt så meget som forventet.
Se også: Bedste pris på HTC mobiler.
Straffet af aktiemarkedet
Fremgangen i regnskabet skyldes, skriver Bloomberg News, at efterspørgslen på HTC-mobiler ganske enkelt har været større i indeværende periode.
Trods de gode takter blev HTC-aktien umiddelbart efter udsendelsen af kvartalsrapporten straffet med et fald på 1,4 procent.
Se også: Sammenlign priser på telefoner.