HTC på vej med 3D-mobil
I dag indledes CTIA-messen i Orlando og blandt de nye produkter forventer man at få fremvist en 3D-mobiltelefon fra HTC. Ifølge hjemmesiden bgr.com vil HTC lancere EVO 3D sammen med den amerikanske operatør Sprint. Udover, at den skal kun klare 3D-visning, der ikke kræver særskilte 3D-briller, så er den pakket som andre topmoderne mobiler.
Skærmen opgives til at være på 4,3 tommer med en opløsning på 960 x 450 punkter. Processoren er Qualcomms Snapdragon på 1,2 GHz, og telefonen kommer til at køre på Android 2.3 med HTCs egen brugerflade Sense.
På bagsiden kommer der til at sidde et 5 megapixel kamera, mens kameraet på forsiden får 1,3 megapixel.
Telefonen har hdmi-udgang, som gør det muligt at blæse video over på en tv-skærm med op til 1080i og 3D med en opløsning på 720p.
Kilde: bgr.com