HTC på vej med billigere udgave af HTC One

HTC har endnu ikke nået at sende HTC One ud på det danske marked, men allerede nu forventes det, at de snart er klar med en billigere udgave af den roste smartphone.

HTC på vej med billigere udgave af HTC One

HTC One har været til salg i nogle uger nu på de store markeder som for eksempel USA. Efter en lidt træg start grundt leveringsudfordringer fra HTC’ side skulle den nu have fået godt fat og sælger rigtig godt.

Desværre mangler vi endnu at se den i Danmark, i hvert fald til salg i butikkerne. Det bliver spændende at se, hvor godt salget bliver af den herhjemme, specielt set i lyset af, at HTC allerede nu rygtes at være på vej med en billigere udgave af den roste HTC One. Den har tidligere gået under navnet HTC M4.

Den billigere version bliver selvfølgelig også spec-mæssigt mindre interessant sammenlignet med HTC One.

Læs test af  HTC "the special" One her.

Den skulle således få en skræm på 4,3 tommer med 1280 x 720 pixel. Der skulle være tale om en 1,2 Ghz processor, formentlig dual core og 1 GB RAM.

Hukommelsen skulle lande på 16 GB. Interessant nok ser det ud til, at den får HTC’ nye kamerateknik, UltraPixel. Den teknik høster lige nu store roser for at give virkelig flotte billeder. Det skyldes blandt andet, at HTC med denne kamerateknik kan få mere lys ind i kameraet end normalt.

Det er med andre ord en unik kamerateknik, som HTC har udviklet og får den billigere udgave af HTC One den teknik, kunne det godt blive en rigtig spændende billigudgave.

Det forventes, at den kommer ud på udvalgte markeder i juni – flere markeder skulle så komme til efterfølgende.

Kilde.