HTC præsenterer Rhyme

Der er gang i taiwanerne, der her til eftermiddag har løftet sløret for deres seneste påfund. HTC Rhyme hedder telefonen, der kommer til Danmark i løbet af en måned.

HTC præsenterer Rhyme

HTC er igen klar med endnu en telefon til det danske marked. Denne gang er det telefonen Rhyme, som efter en del tid i rygtemøllen, nu endelig ser dagens lys. Nordisk direktør for HTC, Peter Frølund siger om den nye telefon:

"HTC Rhyme repræsenterer en helt ny tilgang baseret på vores erkendelse af, at der findes en stor gruppe forbrugere, som ønsker en mere personlig smartphone, der passer bedre ind i hverdagen.[…]Dét leverer HTC Rhyme med sin forfriskende, nye stil og oplevelse, der også omfatter et udvalg af innovativt tilbehør som HTC Rhyme Charm og Docking Station, der er med til at gøre smartphonen til en integreret del af folks liv."

Der er med andre ord tale om en telefon, der i lige så høj grad finder sin eksistensberettigelse i det udstyr, som følger med og kan tilkøbes.

HTC Rhyme er udstyret med en 3,7-tommer Super LCD-skærm med WVGA-opløsning og stereolyd.Telefonens fotofunktioner  hænger på  det indbyggede 5 megapixel kamera med autofokus, kraftig LED-blitz og hurtig udløser, så det er muligt at komme hurtigt i gang med den del. Desuden har kameraet en række funktioner til at tage og dele billeder: Ansigtsgenkendelse sikrer, at vennerne altid er i fokus, serieoptagelse giver mulighed for automatisk at tage fem billeder lige efter hinanden, som det hedder i pressemeddelelsen.

På designsiden har telefonen et slankt udseende, og så er der seævfølgelig blevet plads til HTC Sense som brugerflade ovenpå Android-styresystemet. HTC Rhymes startskærm kan tilpasses til at vise det vigtigste indhold, så man hurtigt og nemt kan følge med i opdateringer fra sociale medier, se fotos, tage et foto eller se vejrudsigten bare ved at aktivere skærmen. HTC Rhyme kommer også med HTC Watch, der giver adgang til et udvalg af film og tv-serier, som vi her på Mobil.nu har kigget nærmere på tidligere.

Ekstraudstyret fylder en del

Tilbage til delen der handler om ekstraudstyret er det muligt at få følgende ting til den nye Rhyme.

HTC Rhyme Docking Station – dockingstationen oplader telefonen, samtidig med at den forvandler HTC Rhyme til et vækkeur og musikanlæg, så man kan vågne til musikken direkte fra de indbyggede Bluetooth højttalere.

HTC Rhyme Charm – denne charm gør diskret opmærksom på opkald og beskeder, når HTC Rhyme ligger i tasken. Den er udformet som en lille, lysende terning, som forbindes til telefonen med en ledning. Det gør, at den kan hænge uden på tasken, så man kan se den og hurtigt trække telefonen op af tasken. Dermed skal den gøre det nemt at finde telefonen blandt andet indhold i tasken, mmen om det holder ved vi ikke.

HTC Rhyme Sports Armband – med dette armbånd kan man træne og samtidig have apps og musik lige i nærheden. Virker smart.

HTC Rhyme Tangle Free Headphones – øretelefonerne, der ikke så nemt bliver filtret sammen på grund af de flade ledninger.

HTC Rhyme Bluetooth Headset – det trådløse headset følger samme designmæssige udtryk som selve telefonen.

HTC Rhyme Bluetooth® Car Speaker – denne trådløse højttaler til HTC Rhyme er nem at sætte fast på solskærmen i bilen.

HTC Rhyme er i butikkerne i de nordiske lande i oktober. Med i salgsæsken følger dockingstationen samt HTC Rhyme Tangle Free Headphones og HTC Rhyme Charm. Der er endnu ingen officiel udmelding om telefonens pris.

Du kan se et galleri med et par billeder af Rhyme og noget af ekstratilbehøret.