HTC rammer nyt bundniveau for omsætning

HTC rammer nyt lavpunkt, når det gælder omsætning med et fald på 35 procent sammenlignet med året før. Kan ny topmobil vende skuden, når den bliver lanceret i morgen?

HTC rammer nyt bundniveau for omsætning

Der er vist ingen med bare lidt forstand på mobilverden, der er i tvivl om, at det ikke går godt for salget af HTCs mobiler.

Ser man på salget hos de forskellige forhandlere, er der bare ikke rigtigt noget salg af HTC-telefoner, og ser vi på de økonomiske rapporter, vi får fra firmaet, er det da også det samme billede, der tegner sig.

Se også: Fid billig pris på HTC mobiler

 

35 procent fald i omsætning

I 2016 havde HTC en omsætning på 2,43 milliarder dollars. Det er en nedgang på 35 procent siden sidste år, og det endda på et år, hvor HTC 10 faktisk fik en god modtagelse.

Omsætningen for december måned endte på det laveste i fem måneder, blot lige under 200 millioner dollars. Og det i december, der ellers plejer at byde på stigninger i indtjening for mobilproducenterne.

Se også: Anmeldelse af HTC 10

Ny HTC mobil i morgen?

I morgen afholder HTC et event, hvor de præsenterer et nyt produkt – hvad det bliver, ved vi ikke endnu, men formentlig en ny mobiltelefon. Eventet finder sted klokken 9 i morgen formiddag og vi dækker naturligvis lanceringen her på mobil.nu.

Se også: Nyheder om HTC