HTC Re Camera: Et GoPro-lignende kamera
HTC Re Camera: Den 8. oktober afholder HTC et event i New York, som de kalder for Double Exposure. Her ser det ud til, at de vil lancere et action kamera ligesom vi kender fra for eksempel GoPro – HTC skulle kalde kameraet for Re Camera.
Der har tidligere været vist video af Re Camera, men i ret dårlig kvalitet. Nu er der så kommet billeder frem, der viser, hvordan det formentlig kommer til at se ud.
Kameraet ligner et tilbehør, der kan klipses på stort set hvad som helst, for eksempel en rygsæk, en jakke eller cykel. På den måde vil kan kunne optage video uden at holde enheden i hænderne.
Det bliver interessant at se, hvor meget HTC vil satse på dette produkt. Umiddelbart sidder GoPro solidt på det marked, så skal HTC kunne byde GoPRo op til modstandsdygtig dans, skal de nok satse temmelig meget på at få det til at lykkes. Dog skulle HTC have inviteret verdenspressen med til eventet i New York, så noget tyder på, de satser massivt på Re Camera.
Tilbud på HTC One M8 – Se bedste priser.