HTC sagsøger Apple for at krænke patenter
HTC’s advokater har nu Apple i kikkerten, da den populære Android-producent vurderer, at Apple krænker nogle af HTC’s patenter.
HTC mener, at Apple har misbrugt HTC’s patenter i forbindelse med produktion af Mac-computere samt iPhone, iPad og iPod.
“Vi tager dette skridt mod Apple for at beskytte vores intellektuelle ejendom, vores partnere og, vigtigst af alt, vores kunder der burger HTC-mobiler”, lyder det fra HTC i en skrivelse, der i ordlyden i høj grad minder om den, som Apple sendte ud, da de anklagede Samsung for at kopiere Apples design til iPad og iPhone.
LÆS ARTIKEL: Tysk domstol ophæver forbud mod Samsung Galaxy Tab 10.1
Patentkrænkelserne omfatter for det første Wi-Fi, der giver brugere adgang mulighed for trådløs-opkobling af flere produkter i hjemmet, på arbejde og offentligt. Derudover mener HTC også, at Apple krænker patent vedrørende processor-kommunikation, der integrerer PDA og mobiltelefon i ét produkt med henblik på ”en sand smartphone-oplevelse”.
”Apple må ophøre med at krænke vores patenter”, lyder det fra HTC.