HTC Schubert er den nye Mozart

Tidligere på ugen kunne vi fortælle om Windows-mobilen HTC Schubert, som bliver en af de første mobiler med Windows Phone 7. Nu har modellen skiftet navn.

HTC Schubert er den nye Mozart

Vi har kendt HTC Mondrian siden softwaren først blev lækket på XDA-developers for flere måneder siden. Siden da har modellen skiftet navnet til Schubert og senest Mozart. Det viser en række nye billeder, der netop er dukket op på nettet.

Umiddelbart lader det til at modellens design og udseende er uændret, og i stil med den lækkede video, vi kunne fortælle om tidligere på ugen, er den øverste del af telefonen på billedet redigeret væk. Telefonen har formentlig et kamera til videoopkald, som bliver skjult på spionbillederne.

Ud fra videoen kunne man se, at bagcoveret har et specielt design, og de nye billeder af modellen viser nu, at bagcoveret fjernes i flere dele. Idéen er nyskabende, og det skal blive interessant at se hvordan det fungerer i praksis.

Flere billeder af modellen kan ses på linket herunder.