HTC Sensation klar til køb – se den danske pris her

Hos Call me er det nu muligt at købe HTCs nye Sensation i forsalg.

HTC Sensation klar til køb – se den danske pris her

Onlinebutikken hos Call me har nu HTC Sensation i deres sortiment. For omkring 5.000 kroner i det første halve år kan man købe HTCs første dual-core telefon som i sidste måned blev præsenteret i London.

HTC Sensation står først til at blive leveret 10. juni, men køber du den nu, er du nok blandt de første, der får den med posten. Den fede telefon er udstyret med en dual-core 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon-processor, og med et 8 megapixel stort kamera, der også kan optage video i 1080p, er der lagt i ovnen til en ganske habil mobiloplevelse.

Vi glæder os til at få den ind på redaktionen.