HTC skal lave mobil for Facebook
Det er hjemmesiden Bloomberg, der har opsnappet historien fra kilder, der ifølge eget udsagn har kendskab til planerne om samarbejdet mellem Facebook og HTC.
I Bloomberghistorien hedder det sig, at HTC skal stå for hardwaredelen, som de så mange gange gennem mobilhistorien har gjort det tidligere. Facebook vil så selv udvikle et operativsystem, der tager udgangspunkt i Android-styresystemet.
Læs også: Mange billeder af Facebook-mobilen HTC ChaCha
Ifølge Bloomberg, så har Facebook skaffet personale fra både Palm og Apple, som skal sidde med det nye operativsystem og telefon, men derudover, så arbejdes der for øjeblikket også med en gøre en komplet ny Facebook-app til iPhone færdig. Denne gang er der ikke bare tale om en opdatering af den nuværende sløje applikation – man vil tilsyneladende bygge den op helt fra bunden for på den måde at komme uden om nogle af de mange børnesygdomme i nuværende app.
Det er ikke nyt for HTC at tænke i Facebook-baner, og sidste år fik vi blandt andet HTC Salsa og HTC ChaCha. Når HTC ChaCha registrerer en mulighed for at dele noget med omverdenen, så blinker den dedikerede Facebook-knap. Når man eksempelvis har taget et billede, kan man med et enkelt tryk på knappen uploade det på Facebook, ligesom det er muligt at poste links og sange direkte på Facebook, hvis man ønsker at dele det med vennerne.
Kilde: Bloomberg, Appleinsider, eb.dk m.fl.