HTC Smart test

Producenten HTC har haft succes det seneste år med deres Android-telefoner. Den nye HTC-telefon ”Smart” er ikke helt så smart.

HTC Smart test

Det seneste år er markedet for billige mobiler med touch-skærm eksploderet. HTC Smart med Brew tilhører ikke de allerbilligste, men forsøger sikkert at opnå fremgang ved hjælp af succesen for HTCs lidt dyrere Android-telefoner.

Det mærker vi også, når vi går ned i butikker for at anskaffe et eksemplar af HTC Smart. Oftest får vi på Mobil lov at låne et testeksemplar af producenten, men netop mobilen Smart kunne vi ikke få HTC til at sende til os.

Da vi drønede ind i en butik for i stedet at købe telefonen, spurgte vi, om det var en telefon, der solgte godt. ”Ja, alle Android-telefoner sælger godt nu” svarede ekspedienten. Men HTC Smart er jo ikke en Android-telefon, påpegede vi. ”Nej, i og for sig ikke”, indrømmede han uden omsvøb, ”men for den, der ikke har så godt styr på det, er det jo næsten det samme”.

Nostalgiske vibes
Mjah, tænker vi så, men det er nok omtrent tanken. Købere uden den store viden skal købe HTC Smart og tænke, at de har en mobil, der er nogenlunde lige så god som de lidt dyrere HTC-telefoner. Måske til og med tro, at det er en Android-mobil. Men sådan et køb er nok ikke helt så smart, som navnet antyder.

Lad os begynde med den vigtigste grund til, at det her er en ret dårlig touch-mobil: skærmen. Når vi prøver HTC Smart får vi nostalgiske vibes fra touch-skærme i Windows-lommecomputere fra slutningen af 90erne. Responsen i skærmen er helt enkelt ikke god.
Særlig anstrengende bliver det, når man skal skrive tekst, så rammer vi hele tiden forkert med fingrene, eftersom skærmens præcision er så skidt. Og vi har ikke engang særlig store fingre, snarere tværtimod. Til sidst finder vi os selv siddende med en kuglepen for at ramme rigtigt på skærmen. 
Desuden er skærmen virkelig lavt opløst og lille. Surfer man på en webside (også en mobiltilpasset), er det i praksis ikke meget, der er plads til ad gangen. Og skærmens manglende præcision gør det let at klikke forkert.

Manglende SMS-logik
Nå, ikke alle vil jo have en mobil til at surfe med. Så vi skal se på de mere grundlæggende funktioner først og fremmest. Det her med SMS og MMS for eksempel. Dem får man jo en del af, og vil kunne svare. Men så møder man en manglende logik i de mest grundlæggende menufunktioner. Vi forsøger at klikke på indkomne beskeder, og får så en menu med alle mulige alternativer undtagen at svare. Det viser sig til sidst, at den eneste måde at svare på, er at klikke på afsenderens nummer og vælge ”send meddelelse”. 
Det her og meget andet kan man sikkert vænne sig til, men det virker hverken gennemtænkt eller godt.

En anden mystik logik i Smart er, at HTC bruger samme knap, mærket med en bagudpil, til nogle gange at fungere som genvej til hovedmenuen, andre gange tilbage-knap. Nogle gange bruges tilbage-knappen snarere til det modsatte af at gå tilbage, som når man skriver SMS med T9 på skærmen. Så accepterer man det ord, som telefonens ordliste forslår ved hjælp ”tilbage”-knap. Ulogisk.

Vejrwidget
Men okay, der er også  en del gode funktioner. HTC har som sædvanlig lagt deres widget med ur og vejrudsigt på startskærmen. Der er også en widget med indkomne beskeder, så man kan bladre mellem de senest indkomne SMSer ved at stryge med fingeren over skærmen, uden at skulle åbne besked-menuen.

Friendstream er navnet på  en anden populær widget i HTCs Android-telefoner. Den er også  i HTC Smart. Man kan, præcis som i SMS-widgetten, bladre med fingeren mellem vennernes seneste statusopdateringer på Facebook og Twitter. Med yderligere to klik kan man åbne personens status i den mobile webbrowser for eksempelvis at kommentere eller synes om.

Eftersom man udfylder sine indstillinger til Facebook direkte i telefonens indstillinger, er det også let at uploade billeder til Facebook. Det er bare at klikke på del-knappen på skærmen og vælge Facebook, så uploades billedet, og vennerne kan betragte dit nyeste fotominde.

Elendigt kamera
I den situation føler man dog, at det er lidt trist, at kameraet i HTC Smart er af så elendig kvalitet. Billederne bliver næsten altid slørede, når man fotograferer personer, eftersom mennesker er dårlige til at stå helt stille som statuer.

Når man fotograferer genstande, indser man, at farvegengivelsen i HTC Smarts kamerabilleder er galt på den. Blåt bliver sort, rødt bliver lilla og lyse partier bliver ofte helt tværet ud. 
Hvad så med videokvaliteten? Ja, noget bevæger sig rundt på skærmen, og man hører raslen fra mikrofonen. Eventuelt kan man høre, hvad menneskerne, man filmer, siger, men det skal man ikke tage for givet.

Summa summarum er kameraet i denne telefon ikke noget at råbe hurra for, men er man heldig, kan man tage billeder, der er gode nok til MMS.

Mangel på apps
Man kan synes, at alt det der med styresystemer mest er fakta for nørder. Men det spiller også en ret stor rolle i praksis for, hvordan systemet og menuerne er bygget op og fungerer.

Det mest tydelige ved HTC Smart er måske, at menuer og funktioner ofte er en smule ulogiske. Men en anden ting er, at der ikke er nogen apps at downloade til denne telefon. HTC Smart er en telefon, der bygger på det, der kaldes Brew.

Til HTC-telefoner med Android, er der titusindvis af apps og widgets at downloade fra Android Market. Med HTC Smart må man nøjes med at vælge mellem de cirka 25 apps og widgets, som HTC har lagt i telefonen fra starten.

Vi har ærlig talt lidt svært ved at se, hvem denne telefon er rettet mod, ikke mindst fordi prisen på ca. 1.500 kroner ligger omkring 500-600 kroner over markedets rigtig billige touch-mobiler. Nej, skal du købe en mobil i denne prisklasse – vælg noget smartere end Smart.

For:
– Vejrwidget
– Kvalitetsfornemmelse i coveret
– FM-radio

Imod:
– Kameraet
– Skærmen
– Menuerne
– Skrive tekst
– Dårligt app-udbud

Karakter:

Telefoni & data: 5
System & programmer: 3
Brugeroplevelse: 3
Materiale & kvalitet: 6
Multimedie: 3
Total: 40%