HTC stopper mobilsalg i to af Kinas største online-butikker

HTC's mobilsalg hos både Alibabas Tmall og JD.coms Jingdong stopper - der er noget af et træls signal at sende, da det er de to største webshops i Kina.

HTC stopper mobilsalg i to af Kinas største online-butikker

Der ser værre og værre ud for HTC’s forsøg på at holde liv i mobilproduktionen og -salget og der har de sidste to-tre år været mange rygter om, at de ville trække sig helt ud af markedet. Selvom salget de seneste mange år har været nedslående for HTC og selvom HTC-brandet er forsvundet fra hylderne hos teleselskaberne og diverse butikskæder, så har HTC altid afvist, at de ville kaste håndklædet i ringen og give op.

 

HTC stopper salget i Kinas to største online-butikker

For nylig kom HTC med en ny blockchain-mobil og det er derfor svært at gennemskue, hvad der kommer til at ske med HTC fremover på mobildelen. Faktum er dog, at de nu også forsvinder fra de to klart vigtigste og største webshops i Kina og det kan derfor være svært at se det som andet end, at det snart må være slut for HTC.

HTC forsvinder nemlig fra Alibabas Tmall JD.coms Jingdong, der begge er de absolut mest toneangivende webshops i Kina med tilsammen flere hundrede millioner kunder. Det er HTC, der selv oplyser om dette via det sociale kinesiske netværk, Weibo.

HTC oplyser på Weibo, at det drejer sig om midlertidigt salgsstop, men de siger ikke noget videre om, hvornår de eventuelt vil åbne for salget igen. En talsperson siger også til BBC, at de ikke har yderligere kommentarer til beslutningen.

Se også: Priser på HTC mobiler

 

Først med Android og 4G

HTC blev kendte for at stå bag verdens første kommercielle Android-mobil og de var længe den førende Android-producent og de var også først ude med en mobil med 4G. De sidste 4-5 år har de dog haft det svært med stærkt faldende salg og i dag er mobilomsætningen begrænset.

Se også: Nyheder om HTC