HTC tager plads i Windows Phone 7
Microsoft har hidtil været meget tydelige omkring at man ikke har nogen planer for at lade producenter modificere brugergrænsefladen i det nye Windows Phone 7. Motiveringen har været at systemet skal være så stabilt og brugervenligt som muligt, hvor sidstnævnte angiveligt er gjort så godt at alle modifikationer skulle være unødvendige.
Producenterne vil på den anden side gerne kunne sætte sit eget præg på mobiltelefonerne og ved at anvende egne brugergrænseflader kan man både forstærke brandet og give brugeren ekstra funktionalitet.
Måske er de nye billeder af HTC-modellen Mondrian tegn på det første skridt fra Microsofts side i retning mod at droppe de hårde regler. Hvis billederne er ægte, har HTC lavet deres egen HTC Hub på startskærmen i Windows Phone 7.
Der findes endnu ingen officielle oplysninger omkring lanceringsdatoer, men Mondrian og eventuelt øvrige Windows Phone 7-modeller fra HTC bliver formentlig vist frem med øvrige producenters modeller den 11. oktober.
Kilde: