HTC Touch: Rør ved mig
I denne selvbestaltede iPhone-tid er der
mange mobilproducenter, der prøver
at gøre æblet kunsten efter, selvom de
vil nægte det pure. Bare se på HTCs nye
Windows-smartphone, der går under
det klingende navn Touch. Den lugter
langt væk af iPhone-planer, men det er
ikke noget, vi skal vurdere her. Vi skal i
stedet kigge nærmere på, hvordan HTC
så har klaret deres egne æbler.
En smart smartphone
Som helhed er Touch en ganske habil
smartphone. Den er så lille og tynd, at
den næsten gør alle andre smartphones
til skamme. Du bliver ikke generet af den
i lommen, og den ligger samtidig godt i
hånden grundet den tilpas bløde gummiflade.
Her er intet tastatur at skubbe
ud, så det er én enhed, du har med at
gøre. Skærmen er på 2,8-tommer og
indtager derved det meste af telefonens
overflade. Alt det design er én ting – nu
har smartphones jo aldrig være de pæneste
bær i skovbunden – det, der i stedet
trækker er selvfølgelig funktionaliteten.
Og her klarer HTC Touch foreløbig frisag
med en masse muligheder for blandt
andet net-surfing, spil og interaktiv vejrinformation.
Der er samtidig mulighed
for at udvide med programmer, som du
nu måtte ønske dig. Det giver en tilfredsstillende
følelse af fleksibelitet, der gennemsyrer
hele oplevelsen med Touch.
Du kan gøre næsten, hvad du vil med
Windows-venlige programmer, da hele
styresystemet er af Windows Mobile 6.
Men det finder du faktisk først ud af, efter
du har gravet dig lidt ind i menuerne. For
Touch har fået sig en fin overflade af brugervenlighed
– og desværre er det kun en
overflade, men mere om det senere.
Har du fået TouchFlo?
Når du første gang får Touch i hånden og
tænder den op, tænker du ikke på Windows-
brugerflade. Her er i stedet et stort
digitalt ur i front, så du altid kan holde
dig orienteret med tiden. Under uret er
der flere forskellige valgmuligheder som
SMS, telefon, mail, vejr-prognoser og
almengyldige indstillinger. Denne store
opsætning er lavet, så du nemt kan styre
dig rundt med fingrene – for det er
netop Touch` store force – ifølge HTC
selv vel at mærke. Her behøver du ikke
tage stylus i brug. Du kan i teorien styre
smartphone’en med én enkel hånd, noget
som er ellers har været smartphones store
akilleshæl. Den nye finger-teknologi har
HTC valgt at kalde TouchFlo, der i bund
og grund er en velfungerende teknologi.
Ved at lade fingeren køre fra bund til top
på skærmen, kommer en ny brugerflade
frem med store fingertrykvenlige taster.
Her er der mulighed for at lagre dine ni
bedste venner og familiemedlemmer,
så du med et par fingertryk kan foretage
et opkald. Noget som selvfølgelig
også er muligt med telefonbogen, men
altså kun ved hjælp af et meget spidst
redskab som stylus eller en kuglepind.
Ved at trække fingeren til enten højre
eller venstre kommer man rundt i
menuen, og ved at føre fingeren ned fra
toppen mod bunden, lukker menuen
visuelt og bogstaveligt ned. Det er en
smart nytænkning, der virkelig lyser
op på smartphone-scenen. Men hvad
vi kunne forstå fra HTC, så henvender
Touch sig til et bredere segment end bare
den almindelige businessherre. Det er
et produkt, der ligger sig lige i mellem
de private behov og de arbejdsmæssige
funktioner. Og her mangler Touch altså
mængder af tændvæske for at kunne
antænde den indre ild. For TouchFlo er
kun en lettere skrabeprøve af overfl aden.
Den sjove fi nger-navigation er kun forbeholdt
en meget lille del af telefonens
funktioner, så når du endelig kommer ind
i Windows-menuerne, kan man blandt
andet ikke benytte sig af lukke-mekanismen.
Det er samtidig ikke på samme
måde muligt at navigere rundt, da alle
tasterne bliver så små som birkeskorn
– og vi ved alle, hvor svære de kan være
at få ud mellem tænderne.
Til de små hænder
Der, hvor Touch virkelig lider et gevaldigt
knæk i selvtilliden, er ved SMS-funktionen.
Hvis man bare i det mindste havde
overvejet at benytte sig af én hånd ved
brugen af telefonen, så burde man<