HTC tvinges til at betale licensafgifter til Apple
Det blev for nylig offentliggjort, at Apple og HTC havde indgået en 10-årig licensaftale med hinanden efter en juridisk kamp frem og tilbage, der startede i begyndelsen af 2010.
Indtil nu har det været sparsomt med detaljer omkring licensaftalen mellem de to parter, men den amerikanske avis Business Insider løfter nu sløret for et vigtigt element i aftalen: HTC kan blive tvunget til at betale Apple mellem seks og dollars i licensafgifter for hver solgte Android-telefon.
Detaljerne omkring aftalen er som sagt hemmelige, men Business Insider har angiveligt fået sine oplysninger fra Sterne Agee-analytikeren Shaw Wu, som har været i kontakt med "kilder i branchen".
Hvor stor en omkostning denne bliver licensaftale kan blive for HTC, kan være svært at sige. Man kan dog hurtige regne sig frem til et ganske stort beløb, hvis man antager at HTC sælger mellem 30 og 35 millioner Android-telefoner per år. I såfald snakker vi altså om en mulighed for alt mellem 180 til 280 millioner dollars om året.