HTC U11 kan snart få Bluetooth 5.0 med opdatering af softwaren

HTC U11 har af en eller anden grund ikke Bluetooth 5.0, men det kan der snart blive rettet op på med ny software-opdatering, der skulle være på trapperne.

HTC U11 kan snart få Bluetooth 5.0 med opdatering af softwaren

Der er rigtig mange grunde til at synes godt om HTC U11, der står som en af årets bedste smartphones, men den mangler Bluetooth 5.0, selvom den har Snapdragon 835, der understøtter bluetooth 5.0. Men nu er der heldigvis godt nyt for dem, der enten har købt U11 eller som har planer om at købe den.

I følge amerikanske FCC skulle HTC nemlig snart være klar med en software-opdatering til HTC U11, der vil give telefonen bluetooth 5.0 og det uden der skal en hardware-opdatering til.

Se også: Den billigste pris på HTC U11

Fordele ved Bluetooth 5.0

Fordelene ved Bluetooth 5.0 er, at teknikken bruger 2,5 gange mindre batteri end forgængeren samtidig med at den har længere rækkevidde og kan håndtere hurtigere dataoverførsel.

Ind til videre mangler vi dog at se headsets og højtalere med bluetooth 5.0, men det kommer naturligvis og derfor er det dejligt nyt, hvis HTC U11 får teknikken inden for en nær fremtid.

Se også: Fordele ved bluetooth 5.0

HTC U11 er glimrende mobil

HTC U11 er som nævnt en fremragende mobil med godt design, flot og stor skærm, hurtig brugerflade og fremragende kamera og med bluetooth 5.0 bliver den naturligvis endnu bedre.

U11 har også en særlig måde at aktivere funktioner og apps på, nemlig ved at trykke på rammen omkring telefonen. Den teknik er jeg ikke selv udpræget begejstret for. Ikke fordi den ikke virker, men mere fordi det bare er mere naturligt at aktivere apps og programmer ved at trykke på ikonerne på skærmen. Med tiden kan det være, at man bliver mere vant til denne metode.

Se også: Nyheder om HTC U11