HTC U11 Life med Android One – pris og specifikationer

HTC U11 Life med Android One er en prisvenlig mobil lavet i tæt samarbejde med Google - se pris og funktioner.

HTC U11 Life med Android One – pris og specifikationer

HTC U11 Life er en ny mobil med Android One og det betyder en kombination af gode funktioner til en skarp pris. Specifikationer og funktioner på HTC U11 Life.

Skærm og design

Skærmen på HTC U11 Life er på 5,2 tommer med fuld HD-opløsning. Den beskyttes med Gorilla Glass, men ind til videre er det ikke oplyst, hvilken version der er tale om. Vi gætter på version 3 eller 4 og ikke på den nyeste version 5.

Der er tale om et almindeligt skærmdesign uden edge-to-edge.

HTC U11 Life er designet med HTC’s liquid surface-design med en bagside i akrylglas. Derudover er den IP67-klassificeret og er derfor vand- og støvafvisende. Telefonen har HTC’s egenudviklede Squeeze Sense-teknik, hvor man kan aktivere funktioner på telefonen alt efter hvordan kan klemmer om den.

Se også: Anmeldelser af HTC U11

 

Kamera og lyd

HTC U11 Life har et kamera på 16 megapxiel med fasedetektion og HDR Boost, der skulle sikre flotte billeder. Blænden er på F/2.0 og videokameraet kan optage video i 4K.

Frontkameraet er på 16 megapixel og har ligeledes blænde på F/2.0 samt HDR – det er rigtig fine specifikationer for et selfie-kamera.

Når det gælder lyd, tilbyder HTC U11 Life også noget, man ikke forventer af en mobil i denne prisklasse. Den har Hi-Res Audio 24-bit lyd og de medfølgende HTC USonic-høretelefoner skulle give en rigtig god lyd med indbygget aktiv støjreducering.

Se også: Priser på HTC U11

 

Hukommelse, RAM og batteri

U11 Life er udrustet med Snapdragon 630 og den er derfor ikke så kraftfuld som nye topmodeller på markedet i dag. Dog har den 4 GB RAM, så man kan godt sætte næsen op efter en hurtig brugerflade og generel god oplevelse med telefonen.

Måske den kan drille lidt, hvis man spiller nogle af de tunge spil, men til almindelig brug burde man suse rundt i menuerne. Takket være Android One samarbejdet med HTC vil U11 Life også få de seneste Android OS-opdateringer hurtigere end normalt.

Selvom den kun har Snapdragon 630 processor, så oplyses den alligevel til at komme med bluetooth 5.0

 

Pris og tilgængelighed 

HTC U11 Life Android One  kommer i to versioner, en med 3G og en med 4G. 3G-versionen kommer i sort i løbet af 4. kvartal og koster 2.590 kroner, mens 4G-versionen kan købes nu til 2.900 kroner i blå eller sort.

Se også: Nyheder om HTC U11 Life