HTC: Udrulningen af Android 2.2 til Desire er i gang
Rygterne har svirret den seneste tid, og nu ser det ud til, at folks vildeste fantasier omkring HTC Desire endelig er gået i opfyldelse. I hvert fald, hvis den fantasi er, at man officielt kan opdatere sin Desire til Android 2.2.
Android 2.2 er derude
Også HD-video og iTunes-synkronisering
Ud over det nye hurtigere styresystem giver opdateringen nemlig også muligheden for at optage video i HD-opløsningen 1280 x 720 pixel, også kaldet 720p. Derudover er det nu også muligt at synkronisere sin Desire med iTunes. Et trick, som Palm tidligere har forsøgt, men som blev stoppet af Apple. Vi må se, om det ender på samme måde for HTC.
Har du en ulåst Desire, skulle telefonen selv sige til, når Android 2.2 er klar til at blive installeret. Har man købt sin Desire hos en teleoperatør, skulle der endnu gå nogle uger, før man kan få glæde af Android 2.2.