HTC vil bide skeer med Apple og Sony Ericsson

HTC har store forventinger til næste år og mener, at de kan tredoble deres salg. Det vil bringe dem op blandt de helt store drenge i branchen.

HTC vil bide skeer med Apple og Sony Ericsson

HTC har oplevet en massiv fremgang de seneste år, og stod i tredje kvartal for omkring otte procent af det samlede smartphone-salg på verdensplan ifølge Gartner. HTC regner med at ende på omkring 20 millioner solgte mobiler i år, men det ingenting i forhold til, hvad de forventer næste år.

Tredobling i vente

Ifølge det taiwanske site DigiTimes har HTC nemlig nu informeret deres leverandører om, at de til næste år skal være parat til at levere komponenter til HTC til op imod 60 millioner mobiler. Altså en tredobling i forhold til i år.

I kamp med de største
Apple solgte i tredje kvartal lidt over det dobbelte af HTC, mens både Research In Motion, Sony Ericsson og Motorola solgte under det dobbelte. Nogle af disse producenter vil helt sikkert også opleve fremgang næste år, men hvis HTC virkelig formår at tredoble deres salg, vil de formentlig kunne bide skeer med dem alle og næsten sikkert overhale flere af dem.

Kilde: DigiTimes