HTC vinder fornem designpris

HTC har vundet en red dot-pris for HTC Windows Phone 8X og HTC Windows Phone 8S.

HTC vinder fornem designpris

Det er ikke en hvilken som helst designpris, som HTC har fået for HTC Windows Phone 8X og HTC Windows Phone 8S, det er nemlig den anerkendte red dot-pris, de har vundet.

De to Windows Phone-telefoner får prisen med følgende begrundelse: ”HTC’s Windows Phone 8X og 8S viser ikke kun ekstraordinært designkvalitet, men viser også, at design er en integreret del af innovative produkter”.

HTC vinder prisen foran 4.600 andre produkter fra 1.865 designer fra 54 lande.

HTC kalder formen for pudeformet, hvilket betyder, at telefonen er tykkere på midten af telefonen og smallere i kanterne.

Vores egen test skrev følgende om Windows Phone 8X: "Dette for at give en illusion af, at telefonen er tyndere, end den egentlig er, og vi må faktisk indrømme, at det fungerer, selvom kanterne kan virke noget tynde og skarpe af og til. Vægten spiller også ind på illusionen, men trods en ret lav vægt virker telefonen aldrig plastikagtig. I stedet hører den her til en af HTC’s bedre konstruktioner hidtil, og så plejer HTC ikke at være dårlige på den front".