HTC Vive vinder stor gaming-pris
Efter nyt dårligt kvartalsregnskab fra HTC meldte HTC ud, at de sætter deres lid til indhold og at de har mere end 1.000 udviklere til at arbejde på apps til spil, underholdning og uddannelse for at sikre et attraktivt økosystem op til lanceringen af den med spænding ventede HTC Vive.
HTC Vive er HTC’ bud på et virtuel reality headset, der har høstet store roser ved de første test af beta-udgaven og lige nu er HTC er på verdensturne med headsettet.
Se også: Find den flotte design mobil HTC One M9 til bedste pris
HTC stolte af prisen
I sidste uge lagde HTC vejen forbi Europas største gamingmesse, Gamescom i Køln, og her vandt HTC Vive prisen for messens bedste hardware.
“HTC er kendt for at have en innovativ tilgang til markedet. Det gælder også vores VR-headset, der som den eneste af sin slags transporterer dig til en anden verden og giver dig mulighed for at udforske den virtuelle virkelighed i stedet for kun at betragte den fra sofaen. Derfor er vi stolte af prisen for messens bedste hardware, og vi glæder os meget til at præsentere det endelige produkt i løbet af 2015”, siger HTC’s nordiske chef Jan Costa Thiele.
Læs også: Test af HTC mobiler
Sammen med Half-Life-udvikler
HTC Vive blev offentliggjort på Mobile World Congress i marts 2015 som et samarbejde mellem HTC og spilproducenten Valve, der blandt står bag succeser som Half-Life, Counter-Strike og Portal. Headsettet kører med to skærme i en opløsning på 1.200×1.080 og 90 billeder i sekundet, der sikrer en flydende VR-oplevelse.
HTC samarbejder med en række partnere om at levere content til HTC Vive, blandt andet HBO, Lionsgate og Google samt en masse spilproducenter.
Se også: Spar penge på mobilabonnementer – tjek prisguide ud
HTC Vive – salgsstart og pris
HTC har ikke afsløret nogen præcis dato for salgsstarten for HTC Vive, de har kun oplyst, at det bliver sat til salg i løbet af 2015. HTC har tidligere meldt ud, at de satser på at have headsettet klar til salg midt i oktober.
HTC har intet meldt ud om prisen for HTC Vive, men de har dog selv sagt, at der bliver tale om et premium-produkt til en premium-pris og at prisen vil være ret høj i starten. Derefter vil det så formentlig falde i pris i takt med, at det bliver mere og mere udbredt.
Kvalificerede gæt på nettet lyder på godt 5.000 kroner i den indledende fase.