Her er den danske pris for HTC Vive – den bliver høj
For godt en uge siden oplyste HTC, at HTC Vive, selskabets første produkt inden for VR headsets, ville få en pris på 599 dollars – svarende til cirka 5.400 kroner.
Nu står det så klart, at den danske pris bliver noget anderledes. Nu er prisen på 899 euro og omregnet til danske kroner svarer det til 6.705,54 kroner i forhold til dagens valutakurser. Altså godt 1.300 kroner dyrere end den pris, der først blev kommunikeret ud.
Se også: Priser for de mest populære mobiltelefoner
Pris for HTC Vive bliver…
Her til kommer så moms og den samlede pris for HTC Vive lander på 7.383 kroner.
Der er store forventninger til virtual reality i fremtiden, og HTC mener selv, at det bliver rigtig stort inden for uddannelse og erhverv. Det kræver dog, at der bliver sat ressourcer af til udvikling af VR-tjenester og HTC har også selv sagt, at det sagtens kan tage 3-5 år, inden virtual reality bliver rigtig stort.
Se også: Priser for HTC One M9
HTC Vive kommer med tre virtual reality-tjenester fra start
HTC Vive skulle komme med en del ting og sager, der viser mulighederne ved Vive og virtual reality generelt. HTC fremhæver selv følgende tre programmer:
- Tilt Brush af Google giver mulighed for at male i 3D.
- Job Simulator: The 2050 Archives af Owlchemy Labs, giver mulighed for at prøve et arbejde i en tidsalder, hvor alle typer arbejder ellers er overtaget af robotter.
- Fantastic Contraption af Northway Games, hvor man går rundt på en græsfyldt ø svævende i skyerne, mens man byggere en maskine på størrelse med en hest og så sender maskinen ud i verden.
Personligt synes jeg hellere, at de skulle have lavet en virtual reality verden, hvor jeg kunne være Raistlin i Krøniker og Legender, men det kommer nok. Eller er jeg den eneste med den slags ønsker…
Se også: Nyheder om HTC Vive