HTC Vive Focus Plus lanceret med forbedret VR-oplevelse

HTC Vive Focus Plus, det nyeste high-end VR standalone headset fra HTC, er nu klar til kommerciel brug og har bl.a. to kontrollere og 3K AMOLED skærm.

HTC Vive Focus Plus lanceret med forbedret VR-oplevelse

HTC lancerer i dag Vive Focus Plus, der er et VR-headset, der er designet til virksomhedsbrug og er en markant opgradering af Vive Focus.

Det nye professionelle headset leverer fri bevægelighed og virker uafhængigt af en PC. Det giver den optimale interaktion med det virtuelle miljø i for eksempel applikationer til læring, simulation og produktudvikling.

Tidligere var HTC Vive headsettet bundet til en computer med kabel, hvilket ikke altid er lige praktisk, men det ændrede sig med Vive Focus. Blandt nyhederne i Vive Focus Plus er to ultrasoniske 6DoF-kontrollere udstyret med analoge knapper, som kan bruges til at styre objekter og interagere med trykfølsom input og derved højne den virtuelle oplevelse endnu mere.

Det oplyses derudover af HTC, at Vive Focus Plus har en kraftfuld processor og 3K AMOLED-skærm og sammen med de to kontrollere skulle det give en forbedret VR-oplevelse.

“Vive har et ønske om fortsat at udvikle og forbedre VR-markedet for både virksomheder og forbrugere – og lanceringen af Vive Focus Plus ligger i direkte tråd med dette, ” siger Lars Toft, der er Country Manager for HTC Vive i Norden.

Vive Focus Plus bliver vist frem på Mobile World Congress i Barcelona, der starter officielt på mandag, hvor der vil være demonstrationer af, hvordan man kan bruge det og ikke mindst, hvad man kan bruge det til.

 

Mere nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. Allerede d. 9/1/2019 gik redaktionen videre med artiklen om Mange nyheder til HTC Vive: Eye tracking, Cosmos og ny VR-browserKlik her og læs artiklen.. Seneste højaktuelle stof om “VR” finder du i denne spalte..