Det er rigtig skidt for HTC: HTC Vive VR først klar til april

Oprindeligt var det meningen, det skulle komme på markedet i løbet af december, HTC Vive VR headset, men nu må vi vente lidt længere, indtil april, hvilket faktisk er mere end et år efter dets lancering.

Det er rigtig skidt for HTC: HTC Vive VR først klar til april

”Vi er stadig opsat på at levere HTC Vive til et bredere publikum af tilfredse udviklere og partnere og har stadig vores fokus på at levere den bedst mulige oplevelse til forbrugeren ved lancering” skriver selskabet i et blogindlæg.

HTC arbejder sammen med Valve og ”mange andre innovative selskaber for at skabe indhold, der spænder over spil, underholdning, sundhed, uddannelse og erhverv”. Dette arbejde vil fortsætte frem til april, oplyser HTC, hvor en kommerciel lancering skulle være på plads. Fra februar kan man begynde at forudbestille HTC Vive VR, skriver HTC.

Prisen for HTC Vive VR er ikke oplyst, men der spekuleres i priser omkring 5.000 kroner, da HTC selv har meldt ud, at der er tale om et premium-produkt.

Se også: De bedste priser på HTC One A9

Mange fremvisninger af HTC Vive VR

HTC skal blandt andet vise Vive VR frem den 18. december, hvor de afholder en udviklerkonference i Beijing. Ved CES til januar skal HTC Vive Developer Kit præsenteres, og HTC afholder demonstrationer af udstyret ved Sundance Film Festival, SXSW, Game Developer konferencen samt Mobile World Congress 2016.

Først vil de dog udsende ekstra 7.000 udviklerenheder. ”Vi er meget begejstrede over den kommende tid og ser frem til at komme med mere information efterhånden som vi nærmer os lanceringen”, siger selskabet.

Se også: Test af HTC One mobiler

Teknikken i Vive VR

HTCs nye virtual reality-enhed, der er udviklet i samarbejde med Valve Software og langt hen ad vejen både minder om og ligner Oculus Rift, har 360 graders tracking og en 90 Hz refresh rate. Samtidig er der indbyggede sensorer, der kan bruges til at interagere med virkeligheden omkring dig.

Noget, der dog er anderledes i forhold til for eksempel Google Cardboard og Samsung Gear VR, er, at Vive i nuværende version er koblet til og henter indhold fra en Windows PC.

Ved præsentationen i marts i år ved MWC, blev vi lovet ”grafik af høj kvalitet, 90 billeder per sekund-video og utrolig lydgengivelse”.

 

Forsinkelse skidt signal at sende

Det var meningen, enheden skulle lanceres senere i løbet af 2015, da de første udviklerudgaver af enheden blev delt ud i foråret, men sådan bliver det altså ikke.

Det er et rigtig skidt signal at sende fra hårdt pressede HTC med denne nye forsinkelse, da den vidner om, at HTC ikke kan levere det de lover til tiden. Det er nok ikke det rigtige signal at sende hverken køberne, investorer eller aktiemarkedet.

Når det er sagt, så skal det også siges, at HTC Vive VR er det klart bedste VR-headset vi har prøvet og det leverer en virkelig fantastisk oplevelse med ekstremt virkelighedstro billeder og VR-universer. Du kan læse vores første test af HTC Vive VR.

Kilde

Mere om emnet

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. Allerede d. 8/12/2015 publicerede vi en opfølgning med sagen om Tag VR-lignende billeder med en ny Cardboard-app – Læs her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..