HTC Windows Phone 8X vs. Nokia Lumia 920 vs Samsung Ativ S

I sidste uge blev HTC Windows Phone 8X lanceret - se her, hvordan den står over for Windows Phone 8-konkurrenterne Nokia Lumia 920 og Samsung Ativ S.

HTC Windows Phone 8X vs. Nokia Lumia 920 vs Samsung Ativ S

Nokia Lumia 920 bliver nok den hotteste konkurrent til HTC Windows Phone 8X. Designmæssigt er der faktisk nogle ligheder mellem de to telefoner med cover skåret ud i ét stykke og den samme blanding af kurver og kanter.

Der er enorme forventninger til Lumia 920 med Windows Phone 8, som bliver blandt de første Windows Phone 8-modeller i Danmark.

De to umiddelbare største forskelle finder vi på netværksdelen og kameraet. I modsætning til HTC Windows Phone 8X har Lumia 920 nemlig LTE – og det så alle de danske operatører kan bruge den til 4G-data. Lumia 920 har 4G-frekvenser på blandt andet 800, 1800 og 2600 Mhz.

Lumia 920 har Wi-Fi, Wi-Fi Direct, Bluetooth 3.1 med A2DP, NFC, microUSB 2.0 og USB On-the-go til øvrige former for opkobling.

Den anden del, hvor de skal kæmpe om kunderne, er kameraet. 8X og Lumia 920 har begge rigtig gode kameraer med en masse spændende kamerateknikker, men med PureView-teknikken i Lumia 920 løber Nokias WP8-mobil nok med kameramedaljerne. Men det må en test på et senere tidspunkt afgøre.

Lumia 920 måler 130,3 x 70,8 x 10,7 millimeter og er på den front meget lig HTC Windows Phone 8X, men den vejer hele 185 gram og er 55 gram tungere end 8X.

Skærmen er 4,5 tommer, og dermed 0,2 tommer større end på 8X.

Opløsningen er heldigvis højere end på 8X – 1280 x 768 pixel på Lumia 920 mod 1280 x 720 på 8X. Det giver Lumia 920 en lidt mindre skarp skærm med pixeltæthed på 332 ppi mod 341 ppi i 8X.

Hukommelsesmæssigt er Lumia 920 også stærkere med 32 GB indbygget mod 16 GB i 8X – ingen af de to telefoner kan udvides med microSD-kort.

Begge modeller har dual core-processor og 1,5 Ghz.  Der er 1 GB RAM i begge.

Lumia 920 er i øvrigt udstyret med NFC og fuldbyrdet GPS-navigation med Nokia Kørsel. 8X har NFC men kun kortdata fra Bing Maps og ikke samme navigationsmuligheder som Lumia 920.

Når det kommer til musikafspilning, så ser det ud til, at HTC Windows Phone 8X sidder med trumfkortet.  Den har nemlig 2,5 volts output, hvilket formentlig er betydeligt mere end Lumia 920, som forventes at have mobilstandarden 1 volts output. Så lyden i 8X skulle ganske enkelt være bedre – også takket være Beats Audio i 8X.

Batteriet i Lumia 920 er på 2.000 mAh mod kun 1.800 mAh i HTC Windows Phone 8X.