HTC’s overskud faldet med 30 procent
Den taiwanske smartphone-producent HTC har i de sidste mange år kvartal efter kvartal kunne fremlægge flotte regnskaber, og har indtil nu stort set været upåvirkede af den globale finanskrise. Nu begynder krisen dog også at sætte sit præg på selv HTC’s regnskaber.
HTC’s regnskab for første kvartal af 2009 viser nemlig et overskud efter skat på 817 millioner kroner, hvilket er et fald på 30 procent i forhold til indtjeningen efter skat på 1,16 milliarder kroner samme kvartal sidste år. Da der dog stadig er tale om et væsentligt overskud, kan man næppe sige, at HTC ser ud til at være hårdt ramt af krisen.
HTC begrunder den faldende indtægt med forsinkelser i lanceringen af nye produkter, men tror desuden stadig, at de vil opleve en tocifret vækst i år.
Kilde: Engadget Mobile