Huawei gør klar til Windows Phones

Kinesiske Huawei ligner efterhånden et seriøst alternativ til de mere etablerede Android-producenter - nu tyder noget på, at de også vil komme med Windows Phones i år.

Huawei gør klar til Windows Phones

Hidtil har kinesiske Huawei kun sendt en lille håndfuld Android-telefoner ud på det danske marked, og de har haft som største force at være rigtig billige.

Med Huawei Honor og Huawei X5 Pro tyder noget dog på, at de er ved at sadle lidt om, så de ikke kun satser på at være ultra billige, men også satser på at levere smartphones af høj kvalitet, der kan matche topmodellerne fra HTC, Samsung, LG, Sony/Sony Ericsson og Motorola.

Men her stopper det – måske – ikke. Rygter vil nemlig vide, at Huawei skulle være i gang med at udvikle Windows Phones og at de skulle komme ud på markedet i løbet af første halvår 2012.

Holder det stik, bliver det spændende at se, om Huawei også formår at presse prisen længere ned for Windows Phones, for Microsoft har nogle lidt strengere krav til Windows Phone-producenter.

Formentlig bliver der i første omgang tale om Windows Phone Tango-produkter, hvor kravene er lavere end til Mango (Windows Phone 7.5), som er det system, der er ude på det danske marked.

Kilde.