Huawei har lanceret HarmonyOS – nyt styresystem til alle enheder

Huawei har endelig præsenteret HarmonyOS, der er tænkt til at blive brugt på tværs af produkkategorier inden for tech - dog med en forsigtig start.

Huawei har lanceret HarmonyOS – nyt styresystem til alle enheder

I dag har Huawei taget hul på deres første officielle udviklerkonference, hvor de som ventet har præsenteret deres eget styresystem til mobiltelefoner, IOT-enheder og så videre, nemlig HarmonyOS.

 

HarmonyOS lanceret – skal bruges til alle typer enheder

HarmonyOS har vi tidligere hørt omtalt som HongmengOS og Ark OS, men det officielle navn uden for Kina bliver altså HarmonyOS. Huawei slår fast, at det kan bruges til mange forskellige slags enheder som smartphones, IoT-enheder og biler for eksempel.

Målet med styresystemet, lyder det fra selskabets topchef Richard Yu, at udvikle et styresystem (OS) med rigtig gode muligheder for at fungere på tværs af platforme og som har lav latenstid og stærk sikkerhed. Således oplyser de, at det skulle være cirka 25 procent hurtigere til at håndtere apps. De siger ikke i forhold til hvad, men det må formodes at være i forhold til Android.

Styresystemet er bygget anderledes op end Android og iOS, fortæller Yu og når man først har udviklet en app, kan den bruges på tværs af mange forskellige enheder. Apps vil automatisk tilpasse sig de forskellige typer skærme og enheder, det bliver brugt i.

Se også: Priser på Huawei mobiler

 

Forsigtig udrulning

HarmonyOS vil lanceret i Kina først inden det ruller ud globalt. For at få flest mulige udviklere med, vil Huawei kommer med en global open-source platform.

HarmonyOS 1.0 vil først blive brugt i smart screen-produkter senere i år og over de næste tre år vil selskabet optimere på det og rulle det ud til flere typer enheder, også wearables. Huawei føler sig altså ikke så presset af de amerikanske sanktioner, at de haster det ud til flere enheder, men de ser ud til at vil tage sig god tid med at få det udviklet og optimeret.

Richard Yu siger, at det er deres bedste overbevisning, at HarmonyOS vil revitalisere industrien og berige økosystemet med et intelligent og sikkert system.

Se også: Nyheder om HarmonyOS