Huawei U120: Kinesisk premiere med lavpris-3G

Huawei startede som en lille importør af telefonomstillinger i Kina i 1980erne, men i dag er selskabet lige så stort som Ericsson eller Motorola med sine ca. 60.000 ansatte. U120 er den føste mobiltelefon fra Huawei, der kommer til Norden, men det er ikke første gang, vi tester et Huawei-produkt i Mobil. Mærkets 3G-kort til computere har været på markedet i to år hos forskellige operatører.

Vores første indtryk af U120 er, at den ikke føles som et lavprisprodukt. Den har et godt format og er tilpas tung i forhold til størrelsen. Materialet er som ventet plastik, men den matte overflade føles solid, og mobilen er godt sat sammen uden tendenser til gab eller andre problemer. Tastaturet følger helt branchens praksis og har udover ciffertaster grønt og rødt rør samt fire funktionstaster. Huawei har lykkedes rigtig godt med styrepladen, og risikoen for at trykke midterknappen ned ved en fejl, når man navigerer i menuerne, er minimal. Også ciffertasterne fungerer, som de skal med et distinkt klik og tilpas modstand. Knapperne til volumen og kameraets udløser er derimod lige små nok. For at aktivere kameraet skal man finde funktionen i menuen. Ifølge manualen skal det være nok at trykke på kameraknappen, men sådan fungerer det ikke på vores testeksemplar. Kameraet har god skarphed, men opløsningen er kun 1,3 megapixel, og linsen giver farvede skygger, hvor lyse og mørke partier mødes på billedet. Huawei U120 har mulighed for videosamtale, men en stor del af det praktiske ved den funktion går tabt, eftersom der kun er ét kamera – rettet den "forkerte" vej. U120 kan optage både stemme- og videosamtaler på hukommelseskortet. Videosamtaler gemmes som almindelige videoklip og kan sendes som MMS. Lydfilerne har det mere usædvanlige qcp-format.

Genvej til 3

Webbrowseren startes med en af funktionsknapperne i venteposition eller fra hovedmenuen. Startsiden er 3-portalen, men nogle andre tydelige tilpasninger til operatøren finder jeg ikke. Webbrowseren har grundlæggende funktioner som bogmærker og historik, men der er ingen RSS-læser, og almindelige HTML-sider fungerer kun sporadisk.

Musikafspilleren er desværre ikke lige så god som i nogle af de større konkurrenters musikmobiler, men det er dejligt at kunne bruge almindelige høretelefoner med 3,5 mm-stik. Også opladeren bruger standardstik – mini-USB – noget som de kinesiske love kræver. Effekten i høretelefonsstikket er stor nok til at køre både små og større høretelefoner, men baggrundsstøjen høres ret tydeligt i svage partier og mellem sangene. Huaweis musikafspiller nægter at åbne MP3-filer med variabel bithastighed, noget som de fleste andre mobiler kan klare. Musikafspilleren kan minimeres, og musikken fortsætter, også selvom du bruger for eksempel lommeregneren eller skriver en besked. Startes webbrowseren, stopper musikken dog. Huawei U120 bruger Micro SD-kort, så det er billigt at købe mere hukommelse til den.

Som Samsung

Præcis som i mange Samsung-mobiler kan man ikke installere Java-programmer via Bluetooth. Programmet (jar-filen) skal ligge på en webserver sammen med en jad-fil, der fortæller mobilen, hvad den skal downloade og installere. Dette spiller naturligvis ikke nogen rolle, hvis du henter programmer hjem fra operatørens portal eller via en eller anden internettjeneste, men det bliver besværligt at installere programmer fra computerens harddisk. Når programmet er kommet på plads i mobilen, viser det sig, at U120 understøtte de vigtigste Java-funktioner, men ydeevnen er ikke i klasse med dyrere mobiler. Der er masser af hjælperedskaber og brugbare småprogrammer i U120. Lommeregneren er meget enkel, men der er også en konverter, stopur, timer, verdensur og vækkeur med mange forskellige alarmer for at nævne nogle af de vigtigste programmer. Programmerne starter hurtigt og klarer sine forskellige opgaver fint, men brugerfladerne er meget triste. Huawei har ikke lagt meget arbejde i menuerne i U120. Det meste er enten blåt eller hvidt, og udformningen fø